Kvindes chokerende billeder af sine bryster efter strålebehandling går viralt

En kvinde fra USA overlevede brystkræft, og nu har hun offentliggjort billeder efter sin behandling, som hun håber kan skabe opmærksomhed om sygdommen. 

36-årige Jenn Alter fra delstaten Missouri lagde billederne op på sin Tublr, og efterfølgende er de voldsomme billeder gået viralt. 

Hun ledsagede billederne med teksten 'Her er jeres f****** bevidsthed om brystkræft'.

Et af billederne viser, hvor medtaget hendes bryst er efter 35 dage med kemoterapi. Det ligner næsten et stort brandsår, men det er den reelle konsekvens af intensiv kemoterapi. 

Billederne blev taget i 2013, da hun netop havde gennemgået 35 dage med kemoterapi. 

- Brystkræft er ikke sexet. Det handler ikke om at redde brysterne. Det handler ikke om en dag uden brystholder, som i virkeligheden er en undskyldning for at kvnder kan tage sexede billeder, hvor brystvorterne er synlige gennem tøjet, skriver hun på sin blog, hvor hun forklarer, hvad det i virkeligheden handler om. 

- Det er ar, kvalme, smerte, et skaldet hoved, brændt hud og knuste hjerter. Hvis dette ikke øger din 'bevidsthed', så ved jeg ikke, hvad der ellers vil gøre det.

- Gør det dig utilpas? Det burde det, skriver Jenn Alter. 

Hun uddyber baggrunden for sit oplsag til Daily Mail. Her fortæller hun, at hun er træt af den sexualisering, der er forbundet med brystkræft. 

- Sygdommen er blevet sexualiseret for at øge bevidstheden, men på grund af det, er det svært for samfundet at forstå, hvor brutal sandheden om sygdommen er, siger hun. 

- Jeg ville vise den grimme side af brystkræft. 

Selvom sandheden har været hård, og en del har skrevet grimme ting til hende, så har reaktionerne været overvejende positive. 

- Jeg har modtaget mindst 100 beskeder fra folk, der fortæller mig, at jeg har ændret deres opfattelse af brystkræft og omkring kræft generelt, siger Jenn Alter til Daily Mail. 

 

 

Dagens Gossip