Kvindes trafik-raseri går viralt: ‘Jeg fucker dig op’

Ryan Arakami kørte i sin bil på en vej i Hawaii, da han kom til at køre i vejen for en kvindelig bilist.

Det indrømmer han blankt. Men det, der skete efter hans egen trafikforseelse, har fået ham til at gå til politiet og melde den kvinde, han kørte ind foran.

LÆS OGSÅ: Politiet stopper Danmarks mest umedgørlige kørelærer: Han nægter alt og stiller spørgsmål ved alt

Kvinden, som endda havde en lille dreng siddende på passagersædet, gik nemlig fuldstændig grassat på Ryan Arakami efter episoden. Og han fangede det hele på videoen.

Det skriver The Blaze.

Videoen viser, hvordan kvinden kommer kørende i sin minivan, og ganske rigtigt bliver skåret af af den filmende bilist. Derefter kører hun op på siden af ham, ruller vinduet ned i den lille drengs side, og begynder at råbe skældsord ud af det åbne vindue.

- Lad mig få fat i dine nummerplader, røvhul, siger hun blandt andet på videoen, som blev optaget i onsdags i Honolulu.

LÆS OGSÅ: Chokerende video: Dansk betjent sprøjter peberspray på forsvarsløs anholdt i håndjern

Herefter kører hun op foran ham, men hendes raserianfald slutter langt fra her.

- Hvorfor kommer du ikke ud af din bil, dit fucking fede læs. Rend mig, skriger hun bagud, mens hun holder ved et stop-skilt. Herefter går hun ud af sin egen bil for at konfrontere Ryan Arakari ansigt til ansigt - og korporligt.

- Da du skar mig af, var jeg lige ved at drøne ind i dig, dit røvhul. Film det! siger hun og rækker på dette tidspunkt også hænderne ind i bilistens bil.

Gentagende gange kalder den trafik-rasende kvinde Ryan Arakari for fed, og til sidst, da han vælger at køre fra stedet, råber hun:

- Jeg fucker dig op!

Dagens Gossip

Dagens TV