Kvists klub tabte hjemme til nedrykkere

Kampens første mål blev oven i købet scoret af en Stuttgart-spiller. Det var japaneren Gotoku Sakai, som seks minutter ind i anden halvleg i en redningsaktion var uheldig at sende bolden i eget net med venstre fodspids.

Kort før tid slog indskiftede Ilir Azemi sejren fast for det undertippede udehold, der blot vandt sin fjerde kamp i denne sæson - alle på udebane iøvrigt!

William Kvist har mistet sin plads i VfB Stuttgarts startopstilling, og den danske landsholdsspiller så hele kampen fra bænken.

Resultatet vil ganske givet fyre op under den i forvejen hårdt pressede træner, Bruno Labbadia.

I de øvrige kampe sikrede Bayer Leverkusen sig definitivt, at de mimimum bliver nummer tre i Bundesligaen, og klubben er derfor sikker på Champions League til næste sæson. Det skete, da holdet vandt 2-0 i Nürnberg.

Werder Bremen har haft en skrækkelig sæson, og det fortsatte til dels, da holdet i de sidste minutter smed en føring på 2-0 hjemme mod hårdt pressede Hoffenheim væk. Kampen sluttede 2-2.

Bo Svensson spillede hele kampen, da Mainz 05 spillede 2-2 i Hannover, mens Eintracht Frankfurt vandt oprykkerduellen med Fortuna Düsseldorf med 3-1. Dermed bejler vinderne fortsat til europæisk fodbold, mens Fortuna Düsseldorf må frygte for nedrykning. 

 

Dagens Gossip

Dagens TV