Kvit smøgerne med psykedeliske svampe

Skrevet af Ninna Andreasen

15/09/2014

Dagens topnyheder

Amerikanske forskere har testet, om den psykedeliske svamp Psilocybin kan bruges som lægemiddel mod rygning.

Resultaterne af undersøgelsen tyder på, at svampene er et muligt vidundermiddel, skriver Videnskab.dk.

Studiet involverede 15 rygere. De fik to-tre samtaler med terapeuter. Her fik de kognitiv adfærdsterapi, mens de var påvirket af svampene. 

Læs også: E-cigaretter kan forårsage lungekræft som normale cigaretter

Det lykkedes 12 af rygerne at kvitte tobakken og være røgfri i et halv år, efter forsøget stoppede.

“Man ved fra tidligere studier, at psilocybin kan afstedkomme spirituelle, livsændrende og religiøse oplevelser. Oplevelsen af at være isoleret fra ens omgivelser bliver på en måde opløst. Mange ændrer simpelthen opfattelse af dem selv og deres egen væren, efter de har prøvet det, hvilket kan hjælpe med at ændre et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster,” siger Sebastian Leth-Petersen, der er PhD-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Det er bedstemte netværk i hjernen, som udgør en persons “jeg”. Dette område ændrer sig, når man indtager svampene.

Læs også: Ny undersøgelse: Selv nikotinplastre er farlige for fostre

Da afhængighed er et udtryk for en fastlåst selvopfattelse - som fører til, at man har en bestemt adfærd - er tanken, at svampene kan løsne op og gøre egoet mindre stabilt.

Derfor bliver det angiveligt nemmere at tænke på sig selv som ikke-ryger.

Man bør dog næppe kaste sig ud i de psykedeliske trip på egen hånd.