Kyllingen var pumpet i 12 år

Det siger holdejer Claus Hembo fra Christina Watches-Onfone, på et netop afholdt pressemøde. Dermed har drengen fra Tølløse været dopet i størsteparten af sin cykelkarriere.

- Michael Rasmussen har været dopet uden væsentlig ophold i perioden 1998 til foråret 2010 uden noget væsentligt ophold, siger Hembo.

Han pointerer dog, at den danske cykelrytter har været ren, siden han tiltrådte på Christina Watches-Onfone.

Han fortæller også, at Michael Rasmussen har samarbejdet med antidopingmyndighederne.

- Han har taget kontakt til de relevante myndigheder og tilbudt at fortælle alt, hvad han har oplevet gennem tiden og med hvem, han har oplevet det. Det er sket, siger Hembo.

Michael Rasmussens dopingindrømmelse betyder, at han indstilles til to års karantæne og derfor stopper som kaptajn for cykelholdet.

/ritzau/

 

Dagens Gossip

Dagens TV