Kys dig vej frem: En ny kyssekampagne går verden rundt

Der kysses på livet løs blandt demonstranter i Indien for tiden. En kampagne for at måtte kysse i offentligheden går nemlig verden rundt, og det får endnu flere trutmundede demonstranter på gaden.

Bevægelsen startede i Indien og er opstået som en protest mod såkaldt “moral policing”, hvor politi, myndigheder og sågar politiske partier er blevet kendt for at slå hårdt ned på mennesker, de mener handler amoralsk.

Reaktionen blussede op efter en hændelse, hvor medlemmer af Indiens regerende parti, BJP Youth Group, vandaliserede en cafe, fordi de mente, at der foregik de såkaldte "amoralske handlinger". Det skriver BBC

Kyssene går verden rundt
Kyssekampagnen sætter fokus på en generel problemstilling i Indien og har fået en del kvinder til at stå frem og fortælle om voldtægter og andre overgreb, de melder at have været ofre for, på grund af netop moralske fordømmelser.  

Ideen startede som en Facebookside, "Kiss of Love", som stadig arrangerer protestdemonstrationer, men overalt på Youtube og på nettet findes der nu videoer som denne, hvor demonstranterne kysser snart den ene, snart den anden, og billeder af mennesker, der ligeledes kysser løs i protest.

Dagens Gossip