Kystbaneløfter kan blive svære at indfri

Landsformand for Fællesorganisationen Jernbanedrift under forbundet Dansk Metal, Flemming Rasmussen, er opmærksom på, at ledelsen i DSB Vedligehold gerne vil have togsættene på skinner ved udgangen af august, men ifølge formanden kan det blive en særdeles svær opgave.

»Jeg ved godt, at det er en målsætning fra ledelsen. Men jeg vil sige, at det er en meget optimistisk holdning, at det skulle kunne lade sig gøre,« siger han.

Ved udgangen af maj måned havde de 800 medarbejdere under Fællesorganisationen Jernbanedrift hos DSB Vedligehold godt 118.000 afspadseringstimer til gode. Og trods en aftale mellem ledelsen og de ansatte er det urealistisk, at timetallet bliver bragt markant ned, forklarer Flemming Rasmussen.

»Vi har presset meget på for at få det reduceret. Det står i stampe til trods for, at vi gør alt, hvad vi kan for at få afspadseret. Folk bliver bare kaldt på overarbejde stadigvæk,« siger Flemming Rasmussen.

De mange togsæt, der har stået på værksted sommeren over, har vakt stor irritation hos pendlerne, der dagligt benytter Kystbanen til og fra arbejde.

Pendlertalsmand Michael Randropp frygter nu, at den store mængde afspadsering forværrer problemerne på strækningen.

»Jeg er meget villig til at komme med en god flaske vin på vegne af pendlerne, hvis DSB Vedligehold kan levere varen ved udgangen af august, men jeg må nok sige, at jeg har svært ved at forestille mig, at det kan lade sige gøre,« siger han og fortæller, at der så sent som torsdag var aflysninger på Kystbanen.

»Der har lige været et par dage, hvor det har været OK. Men nu er problemerne igen ved at vise sig. Blandt andet ved at folk ikke kan komme af på de stationer, de havde regnet med, fordi køreplanen ændrer sig,« siger han og peger på, at flere og flere pendlere dropper toget og i stedet bruger bilen, hvilket øger trafikken på vejene nord for København.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Henning Jørgensen viser de mange overarbejdstimer, at ledelsen har undervurderet problemerne. DSB tynges ydermere af at skulle leve op til politiske måltal for, hvor mange togsæt, der må være ude at køre, og hvor mange der må være på værksted, siger han.

»Det er altså rigtig mange overarbejdstimer, vi taler om her. De er blevet opbygget gennem en periode, hvor ledelsen ikke har været gode nok til at planlægge. Det bliver dermed et politisk spørgsmål, fordi der ikke bliver leveret det, som der er behov for,« siger Henning Jørgensen.

Berlingske kunne i sidste uge beskrive, at DSB Vedligehold har haft flere togsæt på værksted, end kontrakten med Transportministeriet tillader. Hen over sommeren har op mod 16 togsæt været taget ud til trods for, at der kun må være ni togsæt på værksted ad gangen. En af årsagerne var blandt andet, at bemandingsplanen for juli, ikke indeholdt tilstrækkeligt mandskab til at reparere togene.

Dengang lød meldingen, at problemet med manglende togsæt vil være løst i september/oktober, og senere gjorde administrerende direktør i DSB Vedligehold, Steen Schougaard Christensen, det klart, at udfordringen med de manglende togsæt vil være løst allerede ved udgangen af august.

Han forklarer nu, at der i løbet af den forgangne uge har været syv til otte togsæt på værksted. Derfor kan han ikke genkende billedet af, at afspadseringen skulle udgøre et problem.

»Vi har i den seneste uge haft færre togsæt til vedligehold (otte, red.), end vi må i henhold til vore kontrakter med operatørerne på Kystbanen (ni, red.). Så på den korte bane har vi eftervist, at vi ligger, hvor vi skal. Samtidig har vi fået nedbragt antallet af afspadseringstimer,« siger han og peger på, at den store mængde afspadsering er blevet oparbejdet over lang tid, og at det dermed ikke er et udtryk for, at værkstederne er overbebyrdede.

Samtidig har ledelsen og de ansatte lavet en aftale om, at afspadseringen delvist kan udbetales som løn.

»Hvis de mange timer var kommet over et halvt år, var der et problem. Men vi har ligget stabilt på det her niveau i mere end et år. Så der er en rimelig balance i det overarbejde, der kan tages nogle steder, og den afspadsering, der kan afholdes andre steder,« siger han.

Venstres Martin Geertsen (V) har i længere tid været så utilfreds med driften på Kystbanen, at han foreslår, at der laves et nyt udbud, hvor DSB fratages chancen for at deltage.

»Jeg skal ikke kritisere den nye transportminister (Pia Olsen Dyhr (SF), red.), for hun er lige tiltrådt. Men jeg kan sige, at Venstre er klar til at forhandle om en løsning, så vi kan få sikret en ordentlig drift på Kystbanen hurtigst muligt,« siger han.

Transportminister Pia Olsen Dyhr mener, at løsningen er, at DSB gøres økonomisk ansvarlig for de manglende togsæt ved at betale bod til staten.

Det nye princip om, at DSB skal betale bod, blev indført ved udgangen af juli, og det vil i sidste ende give en bedre togdrift, vurderer hun.

»Det er bekymrende, at forbundet ikke tror på, at de manglende togsæt kan leveres. Men jeg har en forventning om, at DSB leverer det, de har lovet. Man skal også huske på, at DSB kommer til at betale bod, hvis virksomheden ikke gør det. Det, tror jeg, er et stærkt incitament til at få togsættene tilbage på skinnerne, så passagererne bliver sikret et ordentligt produkt,« siger hun og forsikrer om, at der vil blive holdt øje med DSB.

Dagens Gossip