La Toya Jackson afviser bryllupshistorie

Skrevet af Aller

10/12/2013
Internettet summede i går af nyheden om et bryllup i Jackson-familien, men der var tale om en juleand. Michael Jacksons storesøster La Toya er stadig ugift. Det forlød ellers, at hun havde giftet sig sin forretningsfører Jeffre Phillips, som også skal være hendes kæreste. Ifølge flere internetmedier havde La Toya Jackson sagt ja til sin udkårne i fredags med sin mor Katherine Jackson og sin afdøde brors søn Prince som vidner. Parret afviser imidlertid bryllupshistorien som det rene opspind: »Rygterne om, at La Toya Jackson og hendes mangeårige forretningspartner Jeffre Phillips har giftet sig, er komplet usande«, hedder det i en fælles udtalelse, der også rummer en påtale til sladdermedierne: »De bør være flove over deres fejl og i det mindste få lært at tjekke deres oplysninger, før de bringer dem«, lyder det. Jackson hamrer en ekstra pæl gennem historien på Twitter. »Tak for alle lykønskningerne, men det var et rygte. Jeg er ikke blevet gift«, skriver den 57-årige realitystjerne med store bogstaver. Den tidligere sangerinde har en enkelt skilsmisse bag sig. Hun var fra 1989 til 1996 gift med sin hårdtslående manager Jack Gordon. I 1999 mødte hun Phillips.

Mest læste i dag