Lånte "nødstedt" tysk bilist 1.500 kroner

En mandlig tysk bilist stod mandag ved 16-tiden og fægtede med armene på tilkørselsrampen fra Esbjergmotorvejen mod E45 i sydgående retning.

En mand stoppede og tyskeren forklarede, at han havde mistet sin pung og sine penge, da han var på vej sydpå.

Den danske bilist indvilligede i, at køre til en hæveautomat og hæve 1.500 kroner til den tyske mand.

- De aftalte, at de skulle ringes ved, hvordan pengene skulle betales tilbage - hvilket nok ikke sker, fortæller Poul Steffensen fra lokalpolitiet i Kolding, til dagens.dk.

Han opfordrer folk til at bruge sin sunde fornuft.

 

Dagens Gossip

Dagens TV