Labour-politiker død efter angreb

Den britiske Labour-politiker Jo Cox er død efter torsdagens skudangreb, oplyser britisk politi på en pressekonference.

Politiet oplyser på pressekonferencen, at man nu efterforsker motivet bag drabet på den 41-årige parlamentariker.

Den formodede gerningsmand blev anholdt kort efter angrebet, der fandt sted i byen Birstall sydvest for Leeds, ikke langt fra Labour-politikerens kontor.

- Hele Labour-partiet, Labour-familien og sågar hele landet er i chok over Jo Coxs død i dag, siger Labour-partiets leder, Jeremy Corbyn, ifølge BBC.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV