"Lad blodet flyde": Indvandrere donerer blod i protest

Skrevet af Kirstine Petersen

21/08/2015

Dagens topnyheder

Vi er en vigtig del af jeres samfund, og vi vil gerne deltage positivt i det. Lad os stå sammen.

Sådan lyder budskabet fra tusindvis af polakker, der denne uge donerer blod i protest mod de fordomme, de nogle gange føler, de møder som polske indvandrere i Storbritannien.

- Alle har forskellige mål med at deltage i kampagnen. Nogle ønsker at hjælpe med at redde liv, mens andre gør det som en tak til Storbritannien og synes, det er en symbolsk og ærværdig ting at gøre, siger kampagnelederen George Byczynski til Mashable.

I stedet for at strejke og lave store demonstrationer, som der ellers har været på tale, ønsker indvandrerne at gøre positivt opmærksomme på sig selv.

Læs også: Ny opdagelse vækker opsigt: Egtvedpigen var indvandrer

Derfor lader de "blodet flyde". I en Facebookgruppe har tusindvis allerede meldt sig som bloddonere og flere lægger billeder op af dem selv på de sociale medier med en nål i armen og tekster som fx:

- I dag går mit #polishblood (polske blod red.) til det folk, jeg elsker: Det britiske. Lad os holde sammen @britishpoles, skriver en KrzystoF på Twitter blandt andre.

Today, my #polishblood goes where my love goes....for all British people. Let's keep together! @britishpoles pic.twitter.com/pGwJYnECza

— KrzysztoF (@chrisduka) 20. august 2015

Britterne selv lægger også mærke til kampagnen, hvor flere synes at skamme sig over, at der skal blod til, før at folk føler sig velkommen. Blandt andet skriver en bruger:

- Jeg har det forfærdeligt med, at indvandrere i Storbrittanien føler, at de skal give blod for at bevise deres værd. Jeg skammer mig. 

I feel terrible that Polish migrants living in Britain feel they need to give blood to prove their worth to us, im ashamed #polishblood

— Jamie Scott (@jambho87) 20. august 2015

2.500 mennesker har meldt sig til eventet på Facebook indtil videre.