Lady Gaga i britisk livecomeback

Skrevet af Aller

02/09/2013
Følelserne sad uden på tøjet, da Lady Gaga i aftes gjorde livecomeback i London trekvart år efter sin store hofteoperation. Det foregik i bydelen Camden, hvor hun åbnede 2013-udgaven af iTunes-festivalen og diskede op med lutter nyt materiale. Gaga bød på otte numre fra sit næste album »ArtPop«. Et tusindtalligt publikum overværede begivenheden og jublede, da Gaga betroede sine fans, hvor meget koncerten betød for hende. Sangerinden fortalte, at hun følte sig hjemme og sammenlignede sig selv med Dorothy fra »Troldmanden fra Oz«: »Det vil være en underdrivelse, at sige, jeg har savnet jer. Uden jer kan jeg ikke leve rigtigt. Jeg har det lidt ligesom Dorothy lige nu - der er ingen steder så dejlige som hjemme«, lød det fra popstjernen. Gaga optrådte ganske vist ved MTV Video Music Awards forrige søndag, men hendes timelange koncert i London var hendes første på en rigtig livescene. Blandt de kendte ansigter på spillestedet Roundhouse var Adele, One Direction-stjernen Niall Horan og »Vild med dans«-dommeren Arlene Phillips. Festivalen, der varer en hel måned, byder også på topnavne som Elton John, Justin Timberlake, Katy Perry og rockgruppen Queens of the Stone Age.

Dagens topnyheder