Lady Gaga viser babyhud til ære for mor

Mor er den bedste i verden. Det mener den amerikanske sanger og performer Lady Gaga i hvert fald.

Den 28-årige popstjerne, der lyder det borgerlige navn Stefani Joanne Angelina Germanotta, bruger hellere end gerne sin officielle Twitterprofil til at hylde sin elskede mor.

Således har hun søndag lagt et billede op fra 1986, hvor hun med al respekt ser noget yngre ud, end i dag.

På billedet ses en spæd Lady Gaga, der ligger trygt i armene på sin mor, mens en lidt ældre pige kigger kærligt ned på den lille baby.

- Tillykke med fødselsdagen til den smukkeste og mest inspirerende mor i verden! Du har gjort mig til den, jeg er i dag, mor jeg elsker dig!, skriver Lady Gaga under billedet.

Den succesfulde sangerinde, der er vokset op i New York, fik sit kommercielle gennembrud med albummet "Fame" i 2008. Og siden er Lady Gagas egen berømmelse kun vokset.

Men hæder og ære har tilsyneladende ikke fået Lady Gaga til at glemme, hvor hun kommer fra, og hvem, der altid vil være hendes fan nummer et: Mor.

- Det bedste ved min mor er, hvor talentfuld og sød hun er. Hun lærer altid mine dansetrin udenad og står ved siden af og tæller for mig, skriver Lady Gaga videre på Twitter.

Lady Gagas næste album "Cheek to Cheek", som hun har indspillet sammen med den legendariske show- og jazzsanger Tony Bennett udsendes 9. november.

Se Lady Gags søde babybillede og hyldest til sin mor her: https://twitter.com/ladygaga

Newspaq

Dagens Gossip