Læge: Derfor skal du ikke tro, du kan google dig til en diagnose

Skrevet af Kirstine Petersen

01/02/2016

Mest læste i dag

Det ene billede viser et barn med meningitis, det andet viser et barn med en infektion kaldet Henoch-Schönleins purpura, som oftest forekommer blandt børn og unge, og som normalt forsvinder af sig selv efter nogle uger.

Ville du kunne kende forskel?, spørger en række læger, der prøver at sætte fokus på, at normale mennesker uden en ekspertviden inden for medicin og deslige ikke skal tro, at vi kan google os frem til diagnoser.

Debatten er startet af en udtalelse af den britiske, konservative parlamentsmedlem, Jeremy Hunt, som har fået flere læger til tasterne i vrede.

Politikeren forsøgte for nyligt at nedtone behovet for flere akutte læger og sygeplejersker ved at foreslå, at forældre ville spare alles tid, hvis de “kigger på fotografier og konstaterer, at ‘mit barns udslæt ser sådan her ud”, inden de ringer en akuttelefon op. Med andre ord ville forældre eksempelvis hurtigere finde ud af, om deres barns sygdom er alvorlig nok til at bede om akut hjælp eller ej.

Men dét råd er dødeligt, raser lægen Thom O’Neill blandt mange andre. Har har derfor googlet to billeder af to forskellige udslæt – det ene er tegn på den dødelige sygdom meningitis, mens det andet er en forholdsvis uskadelig infektion kaldet Henoch-Schönleins purpura.

Thom O’Neill skriver på Twitter:

- Det øverste billede vil stensikkert dræbe et barn, hvis ikke det får behandling. Det nederste billede vil nok ikke. Svært, ikke? Hunt’s råd er dødeligt.

Flere læger stemmer i på de sociale medier og beretter, at der som oftest skal kompetent personale til at bedømme forskellene og nuancerne i eksempelvis et udslæt. Ofte er det ikke engang nok, hvorfor det er nødvendigt med eksempelvis blodprøver og andet, du ikke lige har ved hånden, når du sidder derhjemme og googler.

Top rash will definitely kill a child without treatment. Bottom probably won’t. Tricky huh? Hunt’s advice is lethal. pic.twitter.com/oS2nN82okc

— Thom O'Neill (@fakethom) 30. januar 2016


 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: