Læge melder halal-slagtning til politiet

Skrevet af Lotte Sørensen

05/08/2013

Mest læste i dag

Det er Aarhus Slagtehus og Mogens Nielsens Kreaturslagteri, der kan få en politisag på halsen.

Torben Ishøy mener nemlig, at de halal-slagter dyr i massevis uden at vide, om der er en reel efterspørgsel på den slags kød hos forbrugerne.

- Som almindelig borger i et sekulariseret - tilsyneladende - samfund vil jeg have afprøvet bekendtgørelsen. De her rituelle slagtninger er til en særlig interessegruppe med relativt få personer, så hvorfor slagter man i så store mængder? siger Torben Ishøy til Ekstra Bladet.

Læs også: FAKTA: Sådan foregår halal-slagtninger

Han får opbakning af Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der lørdag aften lagde en video på Facebook henvendt til fødevareminister Mette Gjerskov (S).

- Jeg håber virkelig, at du vil følge op på det her. Det er fuldstændig afgørende, at vi får en tilbundsgående efterforskning i, hvorvidt de regler, der gælder for halal-slagtning, også bliver overholdt ude på slagterierne. Hvis ikke de gør det, skal denne praksis selvfølgelig stoppes. Det håber jeg, at du er enig i, siger han i videoen.

Stridspunktet er den paragraf i slagteribekendtgørelsen, hvor reglerne for rituel slagtning bliver klarlagt. Her står der, at "Det er en betingelse, at slagtningen foregår på et slagteri, og at kødet fra et dyr helt eller delvist forventes afsat til eller afsat med henblik på videresalg til befolkningsgrupper, der efterspørger dyr slagtet efter religiøse ritualer."

Mette Gjerskov har afvist at kommentere sagen, mens den bliver efterforsket af politiet.

Følg Dagens.dk på Facebook - gratis nyheder hver dag

Se Morten Messerschmidts video her: