Læge: Ni-årig mexicansk mor er i virkeligheden meget ældre

Skrevet af Ann Katrine Warren

10/02/2013

Mest læste i dag

Historien om den bare ni-årige pige, som for nylig fødte sin barn i Mexico gik verden rundt. Men nu mener lægen, som tog imod pigens barn, at hun i virkeligheden er meget ældre. Det skriver The Daily Mail.

Pigen Dafne blev først klar over, at hun var gravid, da hun var syv måneder henne. Da hun blev bragt til hospitalet med veer den 27. januar, fortalte hendes mor og stedfar, at hun kun var ni år gammel. Faren til barnet var der intet spor af, og forargelsen ville ingen ende tage.

Følg dagens.dk på Facebook - klik her og vær med nu

Nu viser det sig, at Dafne sandsynligvis er noget ældre end først antaget. Lægen på hospitalet i det vestlige Mexico vurderer, at hun formentlig er 15 år eller endnu ældre.

Da den seksuelle lavalder i Mexico er 14 år, vil der derfor heller ikke være tale om en forbrydelse, at Dafne har været i seng med sin kæreste.

Tilbage står så en række ubesvarede spørgsmål, som hvorfor pigens mor og stedfar løj om hendes alder, så sagen om seksuelt misbrug blev rejst hos myndighederne.