Læge redder kræftsyg pige: Far giver lægen en uforglemmelig gave

Skrevet af Sol Stoffregen

05/09/2014

Mest læste i dag

En følelsesladet video florerer for tiden på flere sociale medier - måske forstår du hvorfor, når du har set den tre minutter lange historie, hvor en læge og et forældrepar er hele følelsesregistret igennem.

Historien starter juledag for et par år siden, hvor den unge læge Alex Levy var på arbejde på Arnold Palmer Hospital i Orlando Florida. Et bekymret forældrepar, Mark og Michelle Williams, kommer ind med deres syge fire-årige datter, Chloe, som kaster op og er meget dårlig. Det skriver Huffington Post.

Læs også: Smuk beslutning: Dreng forvandler 100 kroner til uvurderlig gave

Efter nogle undersøgelser må den unge kræftspecialist Alex fortælle forældrene, at Chloe har en velvoksen tumor i hjernen. Chloes forældre er knuste over den chokerende nyhed.

Chloes far, Mark, spørger Alex om, den lille pige vil leve længe nok til, at han kan følge hende op ad kirkegulvet en dag.

Læs også: Skole-pedel tror, han skal arbejde, men i stedet får han sit livs overraskelse

Den unge læge kender ikke svaret, men lover, at han skal gøre sit bedste for, at det sker.

Kort efter begynder Chloe kemoterapi og ender med at få bortopereret tumoren, men den bliver ved med at komme igen.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med 

Men pludselig er tumoren helt væk, og Chloe bliver erklæret rask, og hendes hår begynder at vokse ud igen. Og inden længe begynder den lille pige i skole og kan fortsætte det liv, hun havde, inden kræften viste sit barske ansigt.

Den utrolig lettede Williams-familie er meget taknemmelig for, at Alex og hans kollegaer reddede Chloe fra døden. Chloes far, Mark, viser sin glæde ved at give Alex en stor gave, som faren egentlig selv skulle have haft fornøjelsen af.

Se hvilken rørende gave faren giver til lægen i denne YouTube-video: