Lægekonflikt kan udløse kaos på skadestuer

»Det er en bombe,« siger Thor Grønlykke (S), der er politisk ordfører for Socialdemokraterne i Regionsrådet.

»Folk kommer ikke til at ligge og dø på gaderne, men servicen på skadestuerne vil blive ramt meget hårdt, og det vil gå ud over ventetider og komfort. Det vil være et stort problem, hvis de gør alvor af det. Det er uforsvarligt, hvis de praktiserende læger vælger at gøre det,« siger han og tilføjer, han ikke kan se en faglig begrundelse for det.

I sommeren 2011 beskrev Berlingske, hvordan ventetiderne på Region Hovedstadens store akutmodtagelser visse steder var op til 12 timer lange. Siden er det lykkedes at nedbringe de gennemsnitlige ventetider, og Region Hovedstaden har indført akuttelefonen 1813, hvor borgere kan ringe og få vejledning, før de kører på skadestuen.

I 2012 blev der i runde tal behandlet 330.000 personer på regionens akutmodtagelser. Samtidig tog Lægevagten sig af mere end 225.000 egentlige lægevagtskonsultationer eller sygebesøg - patienter, som fra 1. september kan risikere at troppe op på skadestuerne i stedet for at benytte Lægevagten.

Og det bekymrer organisationen Danske Patienters formand, Lars Engberg.

»Situationen er alvorlig. Det kan gå hen og blive voldsomt,« siger han.

Det er i forvejen planen, at Region Hovedstaden fra det nye år selv vil overtage arbejdet med Lægevagten. Men PLOs trussel går altså på at stoppe samarbejdet den første september, så regionen må klare sig selv i fire måneder.

Svend Hartling, der er direktør i regionen, vil gerne understrege, at situationen foreløbig er hypotetisk. Men ender det sådan, vil man gøre alt for at sikre, at ventetiden ikke bliver »ulidelig lang.«

»Hvis de går ud og gør det her, er vi i en beredskabssituation. Det er selvfølgelig et problem, hvis PLO tager patienterne som gidsler. Det er et meget besynderligt og lokalt kampskridt,« siger han.

Han forklarer, at hospitalerne i øjeblikket er ved at bygge om og ansætte personale til at overtage de opgave til det nye år, som Lægevagten i dag klarer.

»Vi er fuldt klar første januar. Men det er klart, at vi ikke er fuldt klar 1. september,« siger han.

De praktiserende læger selv forudser »en kæmpestor belastning på skadestuerne.« Men PLOs formand i Region Hovedstaden, Birgitte Alling Møller, mener ikke, at ansvaret kan placeres hos dem.

»Det er en dybt ulykkelig situation, som regionen har bragt os alle sammen i ved at opsige aftalerne med os,« siger hun.

Hun og de andre praktiserende læger, der kører for Lægevagten, ville gerne have fortsat med at udføre arbejdet, men det giver ikke mening for fire måneder, mener hun.

»Hvis vi afleverer vores ydernumre, er det for stor en opgave at etablere en alternativ privat ordning for fire måneder - vel vidende at Region Hovedstaden laver deres eget alternativ fra første januar,« siger hun.

PLO har tidligere givet udtryk for deres undren over, at Region Hovedstaden i det hele taget vælger at lukke Lægevagten. Ændringen betyder blandt andet konkret, at hvor borgerne i dag har direkte kontakt med en praktiserende læge i telefonen, vil der fremover være tale om en sygeplejerske.

PLO har kaldt det en »markant forringelse af akuttilbuddet til hovedstadens borgere.«

Andre regioner risikerer ikke at stå med samme problem første september, da der ikke andre steder er samme planer om alligevel at ændre systemet.

Om PLO vil gøre alvor af truslen om at aflevere deres ydernumre til regionerne, bliver endeligt besluttet på et møde den 29. juni.

Dagens Gossip