Læger advarer mod gamle husråd: Sådan må du aldrig fjerne en skovflåt

Skovflåter er nogle små banditter, der lynhurtigt hapser sig fast til vores kroppe for at få et tilfredsstillende måltid blod.

Men de små kryb er ikke bare irriterende. De er i visse tilfælde også livsfarlige og bider sig fast på både mennesker og dyr. Det skriver udeoghjemme.dk.

Skovflåter kan føre den frygtede sygdom Borrelia med sig, men det er heldigvis stadig de færreste, der bliver smittet af den livstruende sygdom.

En række gamle husråd til at fjerne skovflåterne med, herunder smør, olie og ild, har i mange år kastet folk ud i skøre eksperimenter for at få flåterne til at slippe deres tag i huden på os og vores kæedyr.

Men de gamle råd er uden effekt. I stedet risikerer man at irritere flåten, så den kaster op ned i såret, siger lægerne Anna-Marie og Henrik Münster til udeoghjemme.dk.

Læs også: Danske flåter har fået ny farlig sygdom, som smitter mennesker

Sådan fjerner du en flåt effektivt og sikkert:

Råd 1: Har skovflået først bidt sig fast, så brug en speciel flåttang eller en pincet. Det er vigtigt at få alt med ud, så hovedet ikke knækker af. Det er nemmest at dreje flåten rundt, når den fjernes.

Råd 2: Bliver kæberne alligevel siddende i huden, plejer de at falde af efter nogle dage. Hold øje med om der går betændelse i såret.

Råd 3: Er du blevet bidt, skal du selvfølgelig også holde øje med tegn på borreliose, som er en rød plet omkring bidstedet, som er skarpt afgrænset og vokser. Lidt rødme er normalt, men bliver pletten større end en to-krone, skal du for en sikkerheds skyld søge læge.

Flåterne har ikke kun hjemme i skovene, men også i haver, parker, stier og anden natur. Derfor er det altid en god idé at tjekke kroppen efter en udflugt i det fri.

Læs også: Hvis du ser sådan et mærke på dit barn, skal I hurtigst muligt på skadestuen

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip