Læger fortæller: Disse patienter overlevede - og vi fatter ikke hvorfor

Nogle gange er folk så syge eller kommet så slemt til skade, at alt håb virker nyttesløst.

Men læger, ambulancereddere og sygehuspersonale ser vilde eksempler på patienter, der overlever selv de vildeste traumer.

En bruger på hjemmesiden Reddit har spurgt lægerne på siden om de vildeste situationer, de har oplevet, hvor en patient er overlevet på mirakuløs vis. Det er både rørende og bizart.

Læs historierne nedenfor.

Hvorfor gør det ondt?!
“Det står vist lige mellem fyren, der skød sig selv i halsen med en armbrøst og på en eller anden måde ramte forbi hovedpulsåren og den gamle, demente mand, der faldt ned ad trapperne, brækkede nakken og sin hofte og stadig gik rundt og råbte ‘Hvorfor gør det ondt, når jeg går?!’”

Stædig lille pige
“Sidste år til jul på en af mine første vagter. Dagen begyndte roligt, og der skete ikke noget større indtil middag, hvor der pludselig blev råbt om hjælp. En bevidstløs lille pige blev hastet ind af et par ambulancefolk, som gav førstehjælp. På et sekund var der dusinvis af læger og sygeplejersker omkring denne seksårige pige, der var blå som en smølf. Hun var faldet i en frossen sø.

Vi gjorde alt for at varme hende op inklusive at varme hendes blod og pumpe saltvand ind i maven på hende. Efter syv timers førstehjælp overlevede den lille pige på en eller anden måde. Endnu mere chokerende overlevede hun uden hjerne- eller organskader. Jeg kan knap nok tro det, og jeg var der!”

Spiddede sig selv på træstub
“Som studerende var jeg frivillig på den lokale skadestue, da der kom en mand ind med sin ven. Han var meget bleg, og de så begge ubeskriveligt bekymrede ud. Sygeplejersken kiggede på ham en gang, var i chok og sendte ham videre. De havde begge været ude at køre markræs, og fyren landede på en træstub, som spiddede ham i maven.

Det lykkedes ham at brække noget af stumpen af, så hans ven kunne køre ham til skadestuen, mens han stadig var spiddet. Normalt kommer meget syge patienter ind med ambulance, men denne fyr gik bare genne døren, som om det ikke var det store.”

Læs også: De mærkeligste ting, læger har måttet forklare patienter

Den uheldige selvmorder
“Min far var paramediciner. En af hans bedste historier var om en selvmordstruet mand. Min far bliver kaldt ud til hans hjem. Fyren har prøvet at begå selvmord fem gange forinden, og hver gang han fejler, ringer han efter hjælp. Far kommer derud og ved ikke, hvad han skal forvente. Denne fyr har hængt sig selv, skåret i sine håndled, taget en overdosis af piller, han har prøvet alt. Han er praktisk taget udødelig. Intet, han har forsøgt, har nogensinde bragt ham tæt på døden til hans egen store ulykke.

Han hang sig selv i en ledning, som knækkede. Maven afstødte pillerne, så han kastede op. Han ramte ikke åren i håndleddende og manden brækkede endda engang tre ribben og et ben, da han fandt ned fra sit tag. Da min far kommer der, er døren låst. Han knuser et lille vindue nær dørhåndtaget og kommer ind. Fyren ligger på gulvet med en pistol og en masse blod omkring sit hoved.

Fars første instinkt er, at det var lykkedes for fyren denne gang, men så ruller fyren over og beklager sig, fordi han har ondt i hovedet. Det viser sig, efter han er kommet på hospitalet, og de har fået gravet kuglen ud af hans hoved, at han har brugt en lille .22 kaliber pistol, som ikke havde kraft nok til at gå igennem kranieknoglen fra den vinkel, han skød fra. I stedet gik den igennem huden og gled over mandens hoved i en bue langs kraniet og stoppede lige før øret på den anden side. Året efter fandt min far ud af, at manden havde fået lidt penge, åbnet sin egen forretning og havde det virkelig godt.”

‘Jeg skal lige i bad’
“Jeg havde en ældre mand i sidste måned, som faldt ned fra et tag. Han kom op, kørte 12 kilometer hjem på en bumpet vej, tog et bad, og hans kone fik ham til at tage på skadestuen, fordi han ‘havde lidt åndenød’. Han havde et farligt antal brækkede ribben, blod omkring hjerte og lunger og noget, der hedder ‘hængt mands brud’ på nakken. Kørte på en bumpet vej! Tog et bad! Brug på nakken! Wow!”

Læs også: 23-årig fanget i ekstremt deja vu: Genoplever sit liv igen og igen

Rattet lavede heimlich på far
“Jeg er ikke læge, men min far var i noget af en ulykke for et år siden. Han fik en kiks i den gale hals, mens han kørte bil, besvimede og kom over i den modsatte vejbane, hvor han kørte ind i et pigtrådshegn, en telefonstolte, en bobcat og en parkeret bil. De sagde, at rattet ramte ham i brystet ved ulykken og må have lavet heimlich-manøvren på ham og reddet hans liv. Han gik derfra med en tand, der var slået en flig af, og en totaltskadet bil. Redningsfolkene var totalt forvirrede.”

Dagens Gossip

Dagens TV