Læger nægtede at hjælpe: Kvinde tvunget til at føde på hospitalets græsplane

Skrevet af Lotte Sørensen

10/10/2013

Mest læste i dag

29-årige Irma López Aurelio blev 2. oktober nægtet hjælp på en sundhedsklinik i staten Oaxaca i Mexico. I stedet fødte hun sin søn på græsset foran. Det skriver blandt andre Daily Mail.

Den fattige mor til nu tre børn havde med sin mand gået en time fra deres landsby til sundhedsklinikken. Her var det angiveligt en sprogbarriere, der fik lægerne til at afvise kvinden. Hun var i ottende måned og ikke klar til at føde, lød beskeden.

Irma López Aurelio og hendes mand er fra den indfødte mazateker-stamme og taler ikke spansk.

Læs også: Født under åben himmel: Kvinde fødte dreng på rasteplads

Hun fødte alene på græsplanen, da hendes mand var løbet efter hjælp. Forbipasserende tog billeder af hende, just som barnet var kommet til verden.

- Jeg ville ikke føde sådan. Det var så grimt og med så mange smerter, siger hun om den traumatiserende oplevelse.

Billederne af den grædende kvinde, der stadig er forbundet til sit barn ved navlestrengen, er blevet delt på sociale medier og er endt på forsiden af mexicanske aviser.

Det har sparket gang i en debat om de indfødtes kvinders rettigheder i sundhedssystemet i et land, hvor 50 ud af 100.000 kvinder dør under eller umiddelbart efter at have født. Til sammenligning  dør 12 ud af 100.000 mødre i fødselssengen i Danmark. I Mexico er det især kvinder fra den oprindelige befolkning, der dør i forbindelse med fødsel.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

Lederen af sundhedskliniken i Oaxaca er nu blevet fyret, og myndighederne undersøger nu omstændighederne omkring fødslen. 

Irma López Aurelio og hendes nyfødte søn har det efter omstændighederne godt. Han skal hedde Salvador, som betyder frelser.

- Han har virkelig frelst sig selv, siger Irma López Aurelio.

Det er anden gang i år, at en mexicansk kvinde føder foran en sundhedsklinik.

Se det ucensorerede billede af fødslen her