Læger tav om donors sygdom

»Der er 50 procent risiko for, at jeg giver sygdommen videre til mine børn – plat eller krone. Jeg kan selvfølgelig godt se problemet. Hvor mange skal du genere for at redde et barn? Men jeg tror, at den ramte person og dennes familie vil være enig i, at man skal gøre forsøget,« siger Henrik Koch.

Hvor mange donorbørn, der kom ud af donationerne, er umuligt at sige. Men på det tidspunkt måtte en donor være ophav til cirka 25 børn, og lægeudvalget anslog, at fem til ti børn måske havde arvet sygdomsgenet.

Overlevelseschancerne er gode, hvis den arvelige kræftsygdom opdages i tide. Berlingske kortlægger søndag sagsforløbet og kan oplyse, at der internt i lægeudvalget var uenighed.

»Det var afgørende for mig, at vi vidste, at man forbedrer overlevelsen betydeligt ved at finde børnene. Men opsporingen blev affejet. Dels fordi man syntes, det var vanskeligt, og dels på grund af anonymitetsprincippet,« siger Finn Cilius Nielsen, professor og leder af Genomisk Medicin på Rigshospitalet, der sad i lægeudvalget.

Thomas Ploug, der er formand for den gruppe i Etisk Råd, som beskæftiger sig med fertilitetsbehandling, kritiserer beslutningen.

»Alvorligheden, behandlingsmulighederne og størrelsen af risiko tilsiger, at man skal opspore. Det vil være mest respektfuldt for de nu voksne børn at give dem mulighed for at tilrettelægge deres liv. I mine øjne er det nærmest en skandale, at man ikke advarede dem,« siger han.

Enhedschef i Sundhedsstyrelsen, Anne-Marie Vangsted, bakker i dag lægeudvalgets beslutning op.

»Vi er stadig enige i de betragtninger, der ligger på sagen,« siger hun.

Dagens Gossip