Læger til Krag: Vi er klar til kamp

Skrevet af BNB

28/05/2013
Forud for stormødet tyder intet på, at lægerne - trods sundhedsminister Astrid Krags (SF) forsmædelige retræte - vil fjerne truslen om at indlevere deres ydernumre med det resultat, at danskerne fra 1. september skal betale for at gå til læge. Det skriver BT. »Hvis vi ikke længere har indflydelse på vores vilkår, så indleverer vi vores ydernumre og bliver liberale. Den trussel består stadig,« siger de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, til BT. Astrid Krag erkender, at lovindgrebet måtte skrives om. »Det er vigtigt for en politiker at lytte og ikke stædigt stå fast på et standpunkt, fordi man én gang har haft det. Men tværtimod at løse de problemer, som danskerne står med og sikre, at alle har adgang til en læge, at der er sammenhæng i vores sundhedsvæsen, og at behandlingen har den samme kvalitet, ligegyldigt hvilken læge man har,« siger hun til avisen og tilføjer, at hun dog ikke ligefrem forventer, at de praktiserende læger vil rose forslaget. Henrik Dibbern opfatter fortsat regeringens udspil som et diktat, der fratager de praktiserende læger retten til selv at bestemme, hvordan de skal drive deres forretning, og han er ikke imponeret over, at sundhedsministeren har bøjet sig for ét af lægernes kritikpunkter og givet dem plads i de vigtige praksisplanudvalg, hvor regionerne bestemmer, hvad lægerne skal lave. »Hvis det er regionerne, der har det sidste ord, kan man diskutere, hvor meget der er ændret,« siger han.

Mest læste i dag

Forud for stormødet tyder intet på, at lægerne - trods sundhedsminister Astrid Krags (SF) forsmædelige retræte - vil fjerne truslen om at indlevere deres ydernumre med det resultat, at danskerne fra 1. september skal betale for at gå til læge. Det skriver BT.

»Hvis vi ikke længere har indflydelse på vores vilkår, så indleverer vi vores ydernumre og bliver liberale. Den trussel består stadig,« siger de praktiserende lægers formand, Henrik Dibbern, til BT.

Astrid Krag erkender, at lovindgrebet måtte skrives om.

»Det er vigtigt for en politiker at lytte og ikke stædigt stå fast på et standpunkt, fordi man én gang har haft det. Men tværtimod at løse de problemer, som danskerne står med og sikre, at alle har adgang til en læge, at der er sammenhæng i vores sundhedsvæsen, og at behandlingen har den samme kvalitet, ligegyldigt hvilken læge man har,« siger hun til avisen og tilføjer, at hun dog ikke ligefrem forventer, at de praktiserende læger vil rose forslaget.

Henrik Dibbern opfatter fortsat regeringens udspil som et diktat, der fratager de praktiserende læger retten til selv at bestemme, hvordan de skal drive deres forretning, og han er ikke imponeret over, at sundhedsministeren har bøjet sig for ét af lægernes kritikpunkter og givet dem plads i de vigtige praksisplanudvalg, hvor regionerne bestemmer, hvad lægerne skal lave.

»Hvis det er regionerne, der har det sidste ord, kan man diskutere, hvor meget der er ændret,« siger han.