Læger tjekker unge kvinders jomfruhinder mod deres vilje

Skrevet af Ninna Andreasen

07/10/2015

Mest læste i dag

I går rullede et tv-program over skærmen på norske TV4.

Her blev det afsløret, at gynækologer udfører såkaldte “uskyldstjek” af unge kvinder på efterspørgsel af deres forældre, hvis de eksempelvis står til at skulle giftes. Lægerne laver en undersøgelse af kvindernes underliv for at se, om jomfruhinden er intakt.

Afsløringen vækker bestyrtelse, og flere organisationer kræver nu, at denne form for undersøgelser bliver helt forbudt.

Det skyldes dels, at tjekkene i nogle tilfælde udføres mod kvindens vilje, hvilket organisationerne mener er uetiske. Derudover er det faktisk ikke muligt at se, om man har haft sex, ved at kigge i underlivet.

- Sex med nogen for første gang kan betyde en masse ting, men det forandrer ikke udseendet på kroppen overhovedet, siger Åsa Enervik, der er jordemoder.

Læs også: Nyt navn: Jomfruhinden skal omdøbes til kønskrans

Tv-stationen udstyrrede tre skuespillere med skjult kamera og besøgte en række klinikker. Her kom det blandt andet frem, at en af lægerne havde udført undersøgelserne - selv på små børn.

Det er at sammenligne med voldtægt at undersøge de unge kvinder mod deres vilje, mener flere organisationer, blandt andre Amnesti International.

- En kvinde, som bliver undersøgt i sit underliv mod sin vilje, det er et overgreb. Som en voldtægt, siger jordemoderen.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: