Et hollandsk forslag, der vil give landets transplantationslæger lettere adgang til raske organer fra personer, der har valgt at modtage aktiv dødshjælp, vækker opsigt i Danmark.
I 2002 blev det tilladt at yde aktiv dødshjælp i Holland. Det nye forslag om at kunne transplantere organer fra personer, der hvert år vælger at dø en lægeassisteret død, skønnes at kunne redde mellem 250 og 500 hollandske liv hvert år, skriver Kristeligt Dagblad.
Men forslaget er problematisk, mener flere kritikere ifølge avisen. Dødshjælpmodstanderne frygter nemlig, at udsigten til organdonation måske vil få flere til at overveje aktiv dødshjælp.
- Vi kan alle forestille os en situation, hvor et menneske helt oprigtigt ønsker at donere sine organer, fordi personen alligevel skal dø med hjælp fra aktiv dødshjælp.
- Problemet er bare, at vi ikke kan sikre os, at det vil være tilfældet i alle situationer, siger professor ved Aalborg Universitet og medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug til Kristeligt Dagblad.
Professor i etik ved Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen er mere positiv for det hollandske forslag. Og han er ikke bekymret for, at mulighed for organdonation vil give anledning til øget aktiv dødshjælp.
Tværtimod ser han det som en regulær forringelse af den døendes rettigheder, hvis en person, der vælger dødshjælp, ikke skulle have lov at donere sine organer.
- Jeg kan slet ikke se det etiske dilemma i, at et menneske, der ønsker at dø, får mulighed for at redde andres liv. Der er børn og voksne, der går til grunde på ventelister verden over, fordi vi mangler organer.
- I stedet for at mistænkeliggøre den døendes ønsker og motiver kunne vi jo også vælge at tage dem for pålydende og som udtryk for en altruistisk handling, siger Thomas Søbirk Petersen til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
