Lægerne bad hende holde op med ‘at Google sine symptomer’ - så døde hun

Skrevet af Laura Nygaard

16/06/2015

Dagens topnyheder

Lorraine Doyne, til 19-årige Bronte Doyne har offentliggjort Tweets og dagbognotater fra sin afdøde datter, der afslører, at hun længe vidste, der var noget galt med hende. I en stribe af tweets tryglede teenageren lægerne om at tage hende seriøst.

16 måneder senere døde hun af en sjælden form for kræft i leveren.

Bronte Doyne havde tidligere fået opereret sin kræftknude ud, og lægerne havde nu lovet hende, at hun var fuldstændig rask, og at den frygtelige sygdom aldrig ville komme tilbage.

Men efter at have googlet sin sygdom, fandt den unge kvinde ud af, at den ofte vender tilbage.

Men ifølge hendes mor bad lægerne på Nottingham University Hospital hende om at acceptere deres informationer og holde op med at google.

Læs også: Hun opdagede på Facebook, at hun havde kræft

På Twitter skrev den syge kvinde derefter en række  fortvivlede beskeder:

‘Har brug for svar. Vil vide, hvad der sker. Der er noget, der ikke føles rigtigt. Jeg er træt af det her’

‘Kan næsten ikke beskrive, hvordan det føles at blive nødt til at fortælle ne onkolog, at han tager fejl. Jeg blev nødt til det. Er træt af at stol på dem’, skriver hun blandt andet.

- Frygten for at symptomerne de sidste måneder inden hun døde var kræftrelaterede viste sig at være reel, siger hendes mor Lorraine Doyne til Daily Mail.

- Beskederne fra Bronte er alle hendes egne ord, og jeg tror, de er mere kraftfulde i forhold til at få folk til at forstå, hvad hun har været igennem, siger hun.

Læs også: Tjek nu bare de skide bryster’: Kræftoverlever er rystet over cola i kavalergangen

Hun er rystet over, at de selv måtte kigge efter informationer på nettet, fordi lægerne ikke kunne give dem nogen, og at de derefter blev bedt om at lade være.

Overlæge på Nottingham University Hospital fortæller til Daily Mail, at de har gjort alt, hvad der stod i deres magt for at gøre den unge kvinde rask.

- Vi undskylder, at vores kommunikation med Bronte og hendes familie har haltet. Vi lyttede ikke med tilstrækkelig opmærksomhed, siger overlæge Stephen Fowlie.

-  Vi vil bruge erfaringen fra Brontes tilfælde. Lorraine vil nu hjælpe os med at forbedre måden vi hjælper patienter.

 

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: