Lægerne fortalte denne kvinde, hendes graviditet forløb helt normalt: Nu er hun døden nær

Forestil dig, at denne jul var din sidste jul. Det er virkeligheden for 29-årige Samantha Beaven fra England, der er mor til to piger, skriver ivillage.com.au.

Sidste år, da hun var gravid med sit andet barn, oplevede hun en masse komplikationer. Hun havde voldsomme blødninger og kramper. Ifølge hendes eget udsagn, så var hun på hospitalet mindst ti gange, men hver gang fik hun at vide, det var helt normale tegn på graviditet.

Men hvad Samantha Beaven ikke vidste var, at symptomerne på livmoderhalskræft er unormale blødninger, ekstrem træthed og smerter i den nederste del af ryggen.

Læs også: Teenager fyret, fordi han skulle opereres for kræft

Da hun var gravid i 26. uge, frygtede hun, at hun havde fået veer. På hospitalet blev hun undersøgt af en jordemoder, der undersøgte hendes livmoderhals. Hun opdagede, at hun var udvidet to centimeter, men hun fandt også ud af, at Samantha Beavens blødninger skyldtes en læsion i livmoderhalsen.

Herefter tog jordemoderen en biopsi, og to dage senere kom en onkolog og besøgte Samantha Beaven ved hendes seng.

- Da han sagde, jeg havde livmoderhalskræft, røg mine hænder bare op på maven. Jeg blev ved med at sige, ‘jamen jeg skal jo til at have en baby.’

18 måneder tilbage at leve i
I lang tid så det ud til, at Samantha Beaven og datteren, Daisy, der blev født alt for tidligt, ville klare den begge to. Men tilbage i maj måned kom den nedslående melding: Samantha kunne ikke blive rask, og hun havde kun mellem 12 og 18 måneder tilbage at leve i. Kræften havde spredt sig til lungerne.

Læs også: Dansk sangerinde ramt af kræft

- Jeg græd i to uger uafbrudt, husker Samantha Beaven.

Da hun havde haft lidt tid til at sunde sig i, besluttede hun, at hun ville giftes med sin kæreste, Alex. På kun to uger planlagde han brylluppet, og døtrene, Bracken på 6 og Daisy på 1, var brudepiger.

Nu fokuserer hun al sin energi på at skabe den bedste jul for døtrene, da det desværre kan vise sig, at blive deres sidste jul sammen.

- Jeg vil gøre denne jul helt speciel for dem. Jeg håber, vi kan skabe nogle helt unikke minder, siger hun.

Dagens Gossip