Lægerne har givet op: Hjælp 19-årige Patrick i kampen mod kræften

Skrevet af Ann Katrine Warren

25/01/2014

Mest læste i dag

Det er snart fire år siden, at 19-årige Patrick Lehnert fik konstateret en sjælden form for knoglekræft (Ewings Sarcoma) i nakken. Han har været igennem flere operationer, samt kemo- og strålebehandlinger, men hver gang er kræften vendt tilbage.

I dag har de danske læger opgivet at helbrede den bare 19-årige dreng, der har metastaser i hovedet, armen, lungerne og lysken og han er derfor sat på såkaldt livsforlængende medicin.

LÆS OGSÅ: Smukt venskab: Femårig dreng ofrer sig for kræftsyg ven

Men familie og venner nægter at give op. Derfor har man startet en indsamling via Care Maker, hvor man samler ind til en alternativ behandling, der forhåbentlig kan holde kræften i nede og være med til at give Patrick et bedre liv.

Ind til videre har man indsamlet lige over 40.000 kroner

Ewings Sarcoma er en sjælden kræftsygdom, som sidder i knogler eller bindevævet og typiske rammer teenagedrenge.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med

For Patrick begyndte det med, at han som 15-årig pludselig blev sløv og havde smerter i ryggen og armen. Lægerne kunne dog ikke i første omgang finde ud af, hvad der var galt, og først i april 2010 fik han konstateret knoglekræft i nakken.

Han blev opereret i nakken og kom i kemobehandling, hvor efter han blev erklæret rask i maj 2011. Men knap et halv år senere fik han tilbagefald og måtte endnu en gang opereres og i kemobehandling. Operationen ramte også begge hans hænder, som han i dag ikke kan bruge.

- Jeg har snakket med min forældre om, hvordan min begravelse skal forløbe, hvis det er, jeg skulle gå hen og dø. Det synes, jeg var vigtigt, vi fik talt om. Det var selvfølgelig meget hårdt for dem. Jeg vil gerne have, der skal spilles ’You’ll never walk alone’, som er en Liverpool sang, Kim Larsens ’Om lidt blir her stille’ og tysk sang af Herbert Grünemeier, som blev spillet til min mormors begravelse, siger Patrick Lehnert til BT.

Han tilbringer nu det meste af sin tid i sengen, når han altså ikke lige skal frem og tilbage til Rigshospitalet til behandling.

LÆS OGSÅ: Lægerne har givet op: Reality-stjerne kæmper for kræftramt mor

- Det er svært at tackle. Jeg kan se i mine forældres øjne, hvordan situationen er nu. Det er hårdt at se håbet forsvinde, lyder det fra den 19-årige.

Læs mere om Patrick og indsamlingen til hans behandling på caremaker.dk.

Herunder kan du se en video, som Patrick selv lavede, da han i 2011 blev erklæret rask: