Lækker aftensmad til to: Vildlaks med sprød rød salat

Skrevet af admin

20/07/2016

Dagens topnyheder

Ofte er det de simple måltider, der smager bedst. Denne anretning med pandestegt vildlaks og sprød rød salat er ingen undtagelse. Den røde salat er sprængfyldt med sunde fibre og vitaminer og booster sundhedskontoen en hel del – jeg ved ikke med dig, men i den ofte lidt for søde juletid er det i hvert fald noget, som jeg sætter pris på!

Vildlaks med sprød rød salat til 2 personer
2 vildlaksefileter á ca. 125g – ferske eller optøede
Havsalt og sort peber
Smør til stegning
2 skiver lime
300g rødkål
1 stor rød peberfrugt
1 granatæble
Dressing af mild olivenolie, limesaft og havsalt
50g græskarkerner
Smør til stegning
Havsalt

Snit rødkålen meget fint – gerne på et mandolinjern.


Skær peberfrugten over. Fjern frø og stole og skær peberfrugtkødet ud i tynde skiver.


Skær granatæblet over i kvarte og pil kernerne ud.


Bland kål, peberfrugt og granatæblekerner sammen og overhæld salaten med en dressing af olivenolie, limesaft og havsalt.


Krydr laksen med havsalt og sort peber.


Varm lidt smør op på to forskellige pander.
På den ene pande steges laksefileterne over middel varme – de skal have et par minutter på hver side. Fisken er færdig, når små hvide perler viser sig på overfladen.


På den anden pande ristes græskarkernerne over middel varme. Når kernerne begynder at knitre og poppe, hældes de over på en tallerken beklædt med køkkenrulle. Drys kernerne med havsalt.


Drys den sprøde røde salat med de saltede græskarkerner og server straks salaten til de færdigstegte laksefileter, som pyntes med en frisk skive lime.

Sabine Murati er uddannet naturopath i biologisk medicin fra Institut for Biologisk Medicin. Hun er bosat i Canada og blogger om stenalderkost og sundhed på www.mypaleopantry.com.

Følg Dagens Opskrifter for flere lignende artikler: