Lærerassistent havde sex med 15-årig dreng - 50 gange

En engelsk lærerassistent har fået sin dom omstødt, og derfor skal hun nu ind og ruske tremmer for at have haft sex med en 15-årig elev.

30-årige Caroline Berriman slap i første omgang for et ophold på hotel tremmely, da hun tidligere har indrømmet et seksuelt forhold til eleven.

I dag blev den betinget dom omstødt, og dermed står kvindens menu i de kommende to år på vand og brød.

Offeret – der i dag er 17 år gammel – har tidligere udtalt, at han har haft sex med kvinden mindst 50 gange.

Den unge mand har forklaret, at han er blevet 'mærket for livet' af affæren, og at Caroline Berriman gav sin datter tilladelse til at kalde den 15-årige elev for 'far'.

Forholdet tog sin begyndelse, da Caroline Berriman fik arbejde som lærerassistent på Abraham Moss Community School ved den engelske storby Manchester.

Teenageren har forklaret, at parret først havde sex efter fem måneder, men at der herefter var tale om regelmæssigt samleje uden prævention. Det skriver Mirror

- Det skete mere end 50 gange i løbet af få måneder, udtalte han.

I den periode skrev og ringede kvinden og drengen ofte sammen, og de tilbragte meget tid sammen i hendes hjem.

Hun introducerede ham for hendes to-årige datter, der begyndte at kalde den særdeles unge mand og faste gæst for 'far'.

Det hele blev for meget for ham, da Caroline Berriman forklarede ham, at hun var gravid.

Læs også: Kidnappet kvinde forfærdet, da hun fjerner posen fra sit hoved og ser et billede

- Sådan noget skræmmer mig fra vid og sans, siger den unge mand, der betroede sin storebror om situationen.

Samtidig blev drengens mor også klar over det, og hun truede med at ringe til politiet, hvis der ikke straks blev sat en stopper for affæren.

Den i dag 17-årige teenager har forklaret, at Caroline Berriman angreb ham, da han fortalte, at moren nu vidste besked.

Han hævder, at kvinden efterfølgende forsøgte at give ham over 200.000 kroner i kontanter, der skulle bruges på at stikke af fra myndighederne, lød opfordringen fra lærerassistenten.

Sådan gik det ikke.

Caroline Berriman blev efterfølgende suspenderet fra skolen, og nu er klasseværelset blevet skiftet ud med en fængselscelle. 

Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip