Regeringen fremlagde mandag et udspil til gymnasiernes fremtid. Heri foreslår de, at de fleste gymnasiestuderende skal have matematik på mindst B-niveau. Det undrer både lærere og elever.
- I forvejen er der rigtig mange, der har matematik. Det er mærkeligt, at man ikke giver plads til, at man kan gå i en anden retning, siger formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS), Mathilde Lyngaard Vinther.
- Det kan ligne et træk ligesom dimensioneringsplanerne for universiteterne - hvor man vil bestemme, hvor folk skal hen karrieremæssigt.
Også formanden for lærernes fagforening, GL, Annette Nordstrøm Hansen, er bekymret.
- Jeg synes, der er i det oplæg i for stor udstrækning tænkes på studieforberedelse til de lange videregående uddannelser. For eksempel kravet om matematik. Det er jo tænkt til de lange videregående uddannelser, siger hun.
Annette Nordstrøm Hansen er ikke vild med de 12 overordnede studieretninger, som regeringen har foreslået.
- 7 af de 12 grundstudieretninger har matematik på A-niveau. Man kan spørge, hvorfor så mange skal have matematik på så højt et niveau? Vi uddanner mange til de korte og mellemlange videregående uddannelser. Hvorfor skal en pædagog have matematik på A-niveau?
Mere end hver femte gymnasieelev dumpede ifølge Undervisningsministeriet skriftlig matematik på B-niveau i 2013.
Derfor mener eleverne, at lærerne skal have hjælp til at løfte de mange nye gymnasieelever, der skal jonglere med tal på et højere niveau.
- Måske er der en dårligere pædagogisk indgang til matematik, som man virkelig bør se på. Særligt når man gør det på den her måde. Det synes vi, er meget alvorligt, siger hun.
/ritzau/
