Med færre bindende mål for undervisningen i folkeskolen får lærerne større frihed til at tilrettelægge deres undervisning, og det glæder formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
Han kvitterer for, at børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) vil skære antallet af Fælles Mål for folkeskolen fra 3170 i alt til 215 kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder.
- Den klarhed har de rigtig meget brug for ude på skolerne, siger Anders Bondo Christensen.
- Vi er glade for, at ministeren sender et signal om, at hun har tillid til, at lærerne selv er i stand til at vælge metoder og finde det, der skal til for at understøtte deres undervisning.
Lærernes formand efterlyser dog samtidig en mere overordnet diskussion af de Fælles Mål.
- Vi hilser denne præcisering velkommen. Men det efterlader stadig et ønske om, at lærerne bliver inddraget i en mere grundlæggende debat om, hvor omfattende målstyringen i skolen skal være, siger han.
Adspurgt om, hvorfor det er dårligt at have bindende, fælles mål at sigte efter, siger Anders Bondo Christensen, at lærerne selvfølgelig altid skal have mål for undervisningen. Men for høj grad af detaljestyring går ud over undervisningen.
- Man begynder at skulle hakke de mange mål af i stedet for at have en mere overordnet tilgang til fagene.
- Der er naturligvis en masse mål inden for danskfaget. Men det er vigtigt, at det hele ikke går op i faglige mål om genrer for eksempel. Vi skal også have sat fokus på, at det, vi skal i undervisningen, er at indføre eleverne i litteraturens magi, siger formanden.
Fælles Mål stammer fra 2009. De blev indført for at give retning for undervisningens indhold.
I forbindelse med folkeskolereformen gik antallet af mål ifølge Børne- og Undervisningsministeriet fra 2257 til 3170, men mange af disse mål skal altså være frivillige, lyder det fra ministeren.
Ellen Trane Nørby vil tage spørgsmålet op med partierne i folkeskoleforligskredsen.
/ritzau/
