Et større fokus på karakterer vil lægge et yderligere pres på eleverne i folkeskolen allerede fra 6.-7.-klasse, lyder det fra Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Et centralt punkt i den nye gymnasiereform, som blev aftalt fredag, er, at man fremover hæver det karaktergennemsnit, der kræves for at blive erklæret egnet til gymnasiet.
Anders Bondo Christensen er bekymret for, at det vil føre til utilsigtede reaktioner hos eleverne i folkeskolen.
- Vi ser den reaktion, at mange farer vild i deres eget liv. Piger lider af spiseforstyrrelser, og flere elever stempler ud. Mange elever føler i dag et stort pres, og for nogle påvirker det hele deres tilværelse, siger han.
Ifølge lærerformanden går den nye gymnasiereform i modsat retning af det, der var mening med folkeskolereformen.
- Vi har med den nye folkeskolereform fået besked fra politikerne om, at nu skal der større fokus på elevernes trivsel. Det, at man nu skal bestå som adgang til at komme i gymnasiet, giver et øget pres på eleverne, og dermed svækkes elevernes trivsel.
- Så det modarbejder det, politikerne selv lige har stillet som mål for folkeskolen, lyder det fra lærerformanden.
Bondo Christensen mener ikke, at man med gymnasiereformen vil få mere fokuserede og fagligt dygtige folkeskoleelever. For det har altid været et mål for folkeskolen.
Derimod flytter karakterræset ifølge formanden fokus fra skolens andre opgaver som demokratisk dannelse.
- Vi skal nu være meget fokuserede på, at eleverne når et bestemt tal. Men vi skal fortsat være meget opmærksomme på, at vi når igennem hele folkeskolens brede opgave og ikke kun fokusere på, at det her tal er så afgørende, siger han.
- Demokratisk dannelse skal starte allerede i folkeskolen, men nu har vi mange tiltag, der flytter fokus, lyder det.
Partierne bag den nye gymnasiereform er blå blok samt Socialdemokraterne, De Radikale og SF.
De nye krav gælder først fra 2019.
/ritzau/
