Lærerinde havde sex med elev: Det er skolens egen skyld

Skrevet af admin

27/07/2016

Dagens topnyheder

En 24-årig lærerinde, Mary Beth Haglin, går nu til medierne for at fortælle sin side af historien om, hvorfor hun nu er anklaget og tiltalt i en sag om sex med mindreårige.

Lærerinden erkender blankt at have haft sex med en 17-årig elev, men skolen er også skyld i forholdet, mener hun, ifølge Metro:

- De her mennesker vidste udmærket godt, hvad der foregik, men de vendte det blinde øje til, fordi de ville beskytte skolen og undgå, at det kom frem i lyset. Det tillod, at det skete. De har vidst det siden februar, siger hun ifølge Metro. 

Læs også: Tidligere lærerinde får 30 års fængsel for sex med elever

Hun mener blandt andet, at skolen bevidst har flyttet hende rundt på forskellige afdelinger af skolen, selvom de kendte til hendes forhold til den mindreårige. På den vis var de selv skyld i, at forholdet fortsatte, mener hun.

- Jeg prøver ikke at løbe fra det her. Jeg står på mål for det, jeg har gjort. Tidligere voldelige forhold har gjort, at jeg er endt her. Og det miljø, skolen har budt mig, har ikke ligefrem hjulpet mig.

Mary Beth Haglin risikerer op mod to års fængsel for forholdet til den 17-årige. 

Læs også: Lærerinde fyret for at sende nøgenbilleder til elever på Snapchat
 

Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: