Lærerne betaler og eleverne bliver tabere. Sådan lyder reaktionen fra Uddannelsesforbundet, der organiserer en del af lærerne på erhvervsskolerne.
- Regeringen har holdt et løfte: Erhvervsuddannelsesreformen skal betales af lærerne. Og dermed høster den endnu et resultat af sidste års lovindgreb i lærerlockouten.
- Men desværre bliver eleverne tabere i sidste ende, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet.
Mens erhvervslivet, fagbevægelsen, regeringen og de politiske partier i forligskredsen er tilfredse med reformen, der skal løfte det faglige niveau på erhvervsuddannelserne, drysser lærerne malurt i bægeret.
Eleverne skal ifølge reformen have mindst 14 procent flere undervisningstimer.
Men der følger ikke penge med til de ekstra timer, så lærerne skal betale reformen ved at undervise mere. Og det kan kun ske, hvis de forbereder sig mindre og dermed leverer dårligere kvalitet, mener lærerne.
- Det er ikke rimeligt, at lærerne skal betale en så stor reform ved at løbe hurtigere. Når lærerne skal undervise mere, bliver der mindre tid til forberedelse.
- Og det går ud over den kvalitet, der ellers skulle øges med reformen. Og det går desværre ud over eleverne, der ikke får så god en uddannelse, som de ellers kunne få, siger Hanne Pontoppidan.
Hun peger på, at forligspartierne med aftalen fortsætter den linje, som blev lagt under sidste forårs lockout af lærerne på blandt andet folkeskoler, erhvervsskoler og produktionsskoler.
- Dengang skulle lærerne bankes på plads, så nye arbejdstidsregler kunne finansiere reformer på uddannelserne. Nu er det sket både i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne, siger Hanne Pontoppidan.
/ritzau/
