Læs 10-årigs rørende brev til stedfar: - Du tror mere på mig end far

Skrevet af Lotte Sørensen

06/11/2013

Mest læste i dag

En ti-årig amerikansk pige ved navn Lexy var så glad efter en løbetur med sin stedfar, at hun skrev et sødt brev til ham, inden hun stak af i seng. Han blev så rørt, at han lagde brevet ud på det sociale medie Reddit, hvor det på blot 11 timer er blevet læst over 50.000 gange og har fået flere kommentarer.

- Daniel, tak fordi du tog mig med i parken for at løbe! Men mest af alt, tak fordi du tror på mig. (...) Du har mere tiltro til mig end min rigtige far. Jeg glæder mig til at kalde dig far, når dig og mor bliver gift, skriver Lexy.

Læs også: Rørende: Par gift efter mandens alvorlige hjerneskade

Stedfaderen Daniel forklarer på Reddit, at hans 28-årige forlovede har ti-årige Lexy og tre-årige Elladee fra et tidligere forhold. Deres rigtige far var voldelig, og Lexy har set ham slå sin mor. Siden har han så godt som mistet kontakten til sine døtre.

- Brevet ramte mig faktisk ret hårdt, fordi jeg flyttede til USA, da jeg var 13 og ser sjældent min far. Min stedfar gjorde altid det bedste, han kunne, og nu kan jeg for alvor se, hvad det krævede. Jeg må ringe til ham i morgen, skriver Daniel på Reddit.

Følg Dagens.dk på Facbook - klik her og vær med

Flere kommentatorer opfordrer ham til både at skrive et lige så sødt brev til Lexy og til at gemme brevet til hendes bryllupsdag.

Læs hele brevet her: