Læs hele dommen her: Fire mænd dømt for forsøg på terror mod Jyllands-Posten

Dommene lyder på 12 års fængsel til alle fire, og efterfølgende bliver de udvist af Danmark.

De dømte er Sahbi Ben Mohamed Zalouti, Mournir Ben Mohammed Dhahri, Munir Awad og Omar Aboelazm.

Her kan du læse hele kendelsen fra Retten i Glostrup i dag:  

Den 4. juni 2012 kl. 10.00 blev retten sat af dommerne Katrine B. B. Eriksen (retsformand), Anne Berg Jensen og Gerd Sinding med nævningerne   Retsmødet var offentligt.   Rettens nr. 15-3547/2012 Politiets nr. SA2-2011-6200-0005   Anklagemyndigheden mod SZi født den 21. maj 1973 MD født den 2. februar 1966 MA født den 10. februar 1981 OA født den 25. maj 1980   .............................

Efter votering afsagde retten følgende   K E N D E L S E:

Samtlige dommere og nævninger er enige om at finde de tiltalte skyldige i forhold 1 og frifinde dem i forhold 2 og 3. Det ligger fast, at de 4 tiltalte den 28. december 2010 samledes i tiltalte SZ is lejlighed Frihetsvägen 49 i Stockholm, og at de omkring kl. 16 kørte derfra i en lejet bil. Bilen var dagen før blevet lejet af tiltalte SZ og tiltalte OA. SZ blev skrevet på som fører og lejer, mens OA betalte lejen. Det ligger videre fast, at de tiltalte kørte mod syd ad E4, at tiltalte SZ stod af bilen ved en tankstation ved Österängen kort før Jönköping, efter kontrakten på lejebilen var blevet ændret, så udgik af kontrakten, og at de tre andre tiltalte fortsatte til København, hvor de kontaktede en navngiven person, som i henhold til en i forvejen truffet aftale indkvarterede dem i en lejlighed på Mørkhøjvej i Herlev. Politiet foretog hemmelig ransagning af den lejede bil og fandt i bagagerummet en rygsæk indeholdende en maskinpistol med magasin med 34 skarpe 9 mm patroner, en lyddæmper til maskinpistol og en ramme med 36 skarpe 9 mm patroner. Der blev i bagagerummet også fundet to pakker med i alt 200 hvide plastikstrips. Den 29. december 2010 blev de tiltalte MD, MA og OA anholdt i lejligheden på Mørkhøjvej i Herlev. Ved ransagning i lejligheden blev gemt mellem madrasserne i en seng fundet en 9 mm pistol isat magasin med 15 skarpe patroner. I en jakke blev fundet en ramme med 36 skarpe 9 mm patroner, en MP3-afspiller og 20.000 USD i 100 $ sedler. I et par cowboybukser blev blandt andet fundet en skarp patron. Tiltalte MD har forklaret, at det var hans våben og ammunition. De andre har benægtet kendskab til, at våbnene var med. De tiltalte SZ, MD og OA har afgivet divergerende forklaringer om, hvor de skulle hen, og hvad formålet var med køreturen. Tiltalte MA har ikke udtalt sig overhovedet. Der har været foretaget rumaflytninger både af lejligheden på Frihetsvägen og af lejligheden på Mørkhøjvej. Derudover er der foretaget aflytninger af telefoner og observationer omkring lejligheden på Frihetsvägen og de tiltalte og MD Af rumaflytningerne fremgår gentagne samtaler om attentatplaner, og det fremgår også, at der tales om en avis, blandt andet under samtaler den 24. december 2010 og en samtale den 28. december 2010. Tiltalte SZ har afgivet forklaring i retten, herunder om tidligere forklaringer over for svensk politi, der er optaget på bånd og gennem afspilning foreholdt ham i retten. SZ har forklaret, at det er ham og tiltalte MD, der taler om attentatplanerne. Han har bekræftet, at han har udtalt sig, således som det fremgår af de afspillede afhøringer. Herunder har han forklaret, at der blev talt om et attentat mod en avis i Danmark, der havde noget at gøre med Muhammedtegningerne. Han endte med at forklare, at MD ville angribe en avis i Danmark, og at han fik at vide, at det var Jyllandsposten. Tiltalte MD har benægtet, at det er ham, der taler på rumaflytningerne. forklaring om samtalerne støttes dels af de observationer, som svensk politi har foretaget, og af det forhold, at retten i en række af samtalerne direkte kan genkende MD stemme, der er relativt karakteristisk. Retten lægger derfor til grund, at det er SZ, der taler under betegnelsen A, og MD, der taler under betegnelsen B i udskrifterne af samtalerne. At der blev planlagt et attentat, bestyrkes yderligere af karakteren af indholdet af et brev, fundet i lejligheden på Frihetsvägen 49, af filer og internetsøgninger fundet ved undersøgelse af en compu-ter og usb-sticks og af musik på den MP3-afspiller, som blev fundet blandt MD effekter ved anholdelsen, alt hvor det i vidt omfang handler om Al Qaeda, terroraktiviteter, opfordringer til jihad, aktiv handling og lignende. Dertil kommer blandt andet, at det af en aflæst paltalkkommunikation mellem SZ og indehaveren af lejligheden på Mørkhøjvej fremgår, at det ikke måtte komme frem, at SZ havde lånt lejligheden, og at de tiltalte OA og MA stort set tømte deres konti, lige før de kørte fra Stockholm. Retten finder det godtgjort, at formålet med turen til København var en aktion mod Jyllandsposten/Politiken i København, hvor man under anvendelse af våben som omhandlet i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, havde til hensigt at dræbe personer, jf. straffelovens § 237, og at aktionen efter sit motiv og sin karakter er omfattet af straffelovens § 114 om terrorisme. Tiltalte SZ har gjort gældende, at det blot var løs snak, og at han blot talte MD efter munden, forsøgte at trække tiden ud og få ham til at opgive planerne. Hans forklaring har imidlertid været vævende og er blevet ændret undervejs, så den til tider ligefrem har fremstået selvmodsigende. Han indledte med at forklare, at der ikke var tale om konkret planlægning af et attentat, men blot løs snak og fantasier om muligheder for et attentat, men forklarede siden, at han godt var klar over, at der var konkrete planer, som han forsøgte at få MD til at opgive. forklaring om sin passive, henholdende og modstræbende rolle er efter rettens opfattelse ikke i overensstemmelse med det, der kan høres på rumaflytningerne. SZ har forklaret, at han har kendt MD gennem flere år, at han har talt med MD, mens MD var i Pakistan, og at han to gange har sendt penge til MD i Pakistan, herunder de 10.000 SEK, der den 27. juli 2010 via Western Union blev overført til en person ved navn Masror. SZ har også forklaret, at han på MDs anmodning kørte til Bruxelles og hentede MD dér. Denne forklaring støttes af den telefoniske kontakt mellem SZ og MD i dagene 2.-4. november 2010, af undersøgelse af  GPS og af masteoplysninger for  mobiltelefon. SZ har videre forklaret, at han lod MD opholde sig i lejligheden Frihetsvägen 49, hvilket desuden er støttet af svensk politis observationer og af rumaflytningerne samt af masteoplysninger for telefoner, benyttet af MD. SZ har selv forklaret, at han så, at MD havde våbnene. Vedrørende de plastikstrips, der blev fundet, forklarede SZ først, at han ikke var klar over, hvad de skulle bruges til, men forklarede siden, at stripsene skulle bruges til at binde folk med. Det var SZ, der havde forbindelsen til den person, som stillede lejligheden på Mørkhøjvej til rådighed, og det fremgår klart af indholdet af deres paltalkkommunikation og i øvrigt også af en rumaflyttet samtale den 28. december 2010, at SZ ikke bare, som han selv har forklaret, havde den på hånden, men at der var indgået en fast aftale, ligesom SZ den 28. december 2010 meddelte personen, at han var taget af sted. forklaring om, at hans hensigt med køreturen blot var at komme til Göteborg, forekommer også besynderlig, henset til, at det var ham, der lejede bilen, som de andre skulle køre videre i. Omkring, hvad der ham bekendt var de andre tiltaltes mål med køreturen, har han afgivet flere forskellige forklaringer. Retten finder, at det er bevist, at SZ såvel verbalt som ved aktiv handling deltog i forberedelserne af attentatet i København mod Jyllandsposten/Politiken. SZ kørte med de tre andre tiltalte mod København, men forlod bilen ved Österängen. Han var da klar over, at de tre andre fortsatte mod København, medbringende våben og med det formål at gennemføre det terrorangreb, de havde forberedt. Han foretog sig imidlertid intet for at standse dem, uagtet han endda umiddelbart efter var i kontakt med hele to politipatruljer og således havde særdeles nærliggende mulighed for at forsøge at hindre fuldbyrdelsen af den forbrydelse, hvis forberedelse han havde deltaget i. Vedrørende MD var han væk fra Sverige fra den 16. november 2008 og kom først tilbage i begyndelsen af november 2010.

En tidligere samlever fandt i den forbindelse anledning til den 9. juli 2009 at rette henvendelse til svensk politi, melde MD forsvundet og udtrykke bekymring for ham. Som ovenfor anført lægges det efter forklaring til grund, at MD i den periode blandt andet har været i Pakistan, at han anmodede SZ om at hente sig i Bruxelles i stedet for at flyve hjem, og at han i Stockholm tog ophold i  lejlighed på Frihetsvägen. MD kontaktede ikke sine tidligere samlevere eller sine to døtre udover pr. telefon og et enkelt møde med den voksne datter, og det fremgår af en samtale ført den 25. november 2010, som han har erkendt at have ført med sin tidligere samlever, at han bildte hende ind, at han var i Grækenland. Under samtalen fortalte MD, at hvis ”de” finder ud af, at han er ankommet, vil han forsvinde for altid. Den 9. december 2010 blev der fra et svensk SIM-kort med telefonnummer 76 28 02246 ført en samtale med et pakistansk telefonnummer, der ifølge oplysninger fra pakistansk politi er nummeret på en telefon, der anvendes af terrororganisationer. På en seddel, der blev fundet i lejligheden på Frihetsvägen 49, var noteret dette pakistanske telefonnummer sammen med det navn, Masror, hvortil Western Union pengeoverførslen, der ifølge SZ var til MD, var sket. SIM-kortet med nummeret 76 28 02246 var aktivt fra den 3. december 2010 og blev ved anholdelsen fundet i lommen på et par bukser, som tilhørte MD. MD har bekræftet, at han har lånt SIM-kortet af SZ. Teleoplysninger for SIM-kortet udviser i perioden 4.-9. december 2010 mere end 75 opkald eller opkaldsforsøg fra dette SIM-kort til det pakistanske telefonnummer. Fra og med den 10. december 2010 er der registreret mere end 75 forbindelser til en telefon, der benyttes af MDs tidligere samlever, samt den 27. december 2010 nogle sms’er fra MDs voksne datter. Retten lægger til grund, at det er MD, der i hele perioden fra den 3. december 2010 har haft rådighed over SIM-kortet, og at det også er ham, der har kontaktet det pakistanske telefonnummer, hvortil yderligere bemærkes, at flere af rettens medlemmer direkte har genkendt MDs relativt karakteristiske stemme under telefonsamtalen den 9. december 2010.  MDs kontakt med telefonen i Pakistan og indholdet af telefonsamtalen støtter  oplysning om, at MD har været i Pakistan. MD har således løjet om sin færden i den periode, hvor han har været væk fra Sverige, og hvor han blandt andet har været i Pakistan. Han har løjet om, hvordan han kom fra Bruxelles til Stockholm, og om, hvor han havde ophold i Stockholm, og han har forsøgt at skjule, at han kom tilbage til Sverige. MD var ved anholdelsen i besiddelse af 20.000 USD i 100 $ sedler, heraf flere, helt op til 20, med fortløbende numre, Mange af sedlerne bærer desuden påtegninger som for eksempel et sort mærke bestående af en stjerne med en ring, der går igen på 20 af sedlerne.

Dette forekommer bemærkelsesværdigt sammenholdt med hans forklaring om, at det er sedler, han løbende har vekslet sig til. MD har forklaret, at våben og ammunition er hans, og at pistolen var anskaffet til beskyttelse mod fjender i det kriminelle miljø, mens maskinpistolen skulle sælges. Hans forklaring om, hvornår og hvordan han er kommet i besiddelse af våbnene, er ændret undervejs. Alle disse omstændigheder støtter, hvad man kan høre på rumaflytningerne, hvor retten som ovenfor anført lægger til grund, at MD er identisk med den person, der af politiet er betegnet B på rumaflytningerne. Det er derfor bevist, at MD planlagde et terrorangreb mod Jyllandsposten/Politiken, og at det var målet for turen til København. OA var med på turen til København. Han forklarede, at hans formål var at tage til Gävle og møde nye mennesker i moskeen der. Gävle ligger over 100 km nord for Stockholm. OA har selv forklaret, at det var ham, der købte de strips, der blev fundet i bagagerummet på den lejede bil, at det var ham, der med sit kreditkort betalte for den lejede bil, og at det var ham, der overtog ansvaret for den lejede bil, da tiltalte SZ SZ forlod de andre i Österängen. OA sørgede selv for at tømme sine konti og at hente 6.000 EUR i sin bankboks, og han hjalp tiltalte MA med at tømme hans konto. Efter indholdet af samtalerne, herunder at det nævnes, at han er nabo, og omtalen af søsteren finder retten det bevist, at det er OA, der på rumaflytningerne er identisk med personen, benævnt C, og at det af rumaflytningerne i øvrigt fremgår, at han er involveret i attentatplanerne.

Blandt andet lægger retten til grund, at det er ham, der omtales i en samtale den 25. december 2010 mellem de tiltalte MD og SZ, hvor der fonetisk er gengivet "abdusalam", og hvor der omtales, at den pågældende har været i Marokko. Yderligere henset til indholdet af de samtaler, der blev ført den 28. december 2010, specielt samtalen om formiddagen, hvor det diskuteres, hvordan OA kan give besked til sin søster, og samtalen om eftermiddagen, umiddelbart inden de 4 tiltalte kørte fra Frihetsvägen, hvor der tales om, hvem der skal køre bilen, hvis tiltalte SZ ikke vil med, findes det godtgjort, at OA var med på turen til København for at begå et terrorattentat mod Jyllandsposten/Politiken. Tiltalte MA har ikke ønsket at udtale sig overhovedet. Hans fingeraftryk er konstateret på de strips, der blev fundet i bagagerummet. Inden de tiltalte forlod Stockholm, foretog tiltalte OA på Awads anmodning hævninger på Awads konti, der blev stort set tømt. Det forekommer også påfaldende, at da politiet ved ransagningen fandt Awads mobiltelefon, var den adskilt. I rumaflytningerne er der flere samtaler, hvor tiltalte SZ og tiltalte MD omtaler en person ved navn Munir, og hvor det fremgår, at den pågældende er involveret i attentatplanerne. SZ har bekræftet, at det er MA, der omtales, ligesom han tidligere adskillige gange har bekræftet, at "alle tre vidste det". MA ankom ifølge svensk politis observationer til lejligheden Frihetsvägen 49 den 27. december 2010 kl. 23.44 og opholdt sig dér, indtil de tiltalte kørte Den 28. december 2010 befandt alle de 4 tiltalte sig i lejligheden Frihetsvägen 49. Udover, at  tidligere kone på et tidspunkt var på et kort besøg sammen med hans barn, skulle der ifølge svensk politis observationer ikke have været andre i lejligheden, og ingen af de tiltalte har oplyst, at der skulle have befundet sig andre i lejligheden. Som ovenfor anført finder retten, at det kan lægges til grund, at det er de tiltalte SZ, MD og OA, der taler under betegnelserne A, B, og C. Retten finder det godtgjort, at tiltalte MA er identisk med den person, der af politiet er betegnet som D. Det var således Awad, der den 28. december 2010, mens SZ var nede for at hente bilen, talte med MD og OA om, hvad man skulle gøre, hvis tiltalte SZ sprang fra.

Tiltalte Awad har ikke ønsket at udtale sig, herunder heller ikke forklare, hvad der for hans vedkommende var formålet med at køre fra Frihetsvägen den 28. december 2010 og ende i lejligheden på Mørkhøjvej. Uanset han naturligvis som tiltalt ikke har pligt til at udtale sig, finder retten, at han under de omstændigheder, der er anført ovenfor, har haft en sådan anledning til at frigøre sig for mistanke, at det kan tillægges vægt imod ham ved bevisvurderingen, at han har valgt ikke at forklare sig. Retten finder, at tiltalte MA var med på turen til København for at begå et terrorattentat mod Jyllandsposten/Politiken. Alle tiltalte er herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1, og 6, til dels forsøg herpå, idet de i terrorhensigt som beskrevet i straffelovens § 114 har aftalt og udført forberedelseshandlinger til at dræbe mennesker og til det formål har besiddet våben af en karakter og under omstændigheder som beskrevet i straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Derfor findes de skyldige i forhold 1. Vedrørende forhold 2 og 3 bemærkes, at det i straffelovens § 114 som en del af gerningsindholdet indgår, at andre straffelovsbestemmelser er overtrådt, herunder relevant i denne sag i stk. 1, nr. 1, straffelovens § 237 om manddrab og i stk. 1, nr. 6, § 192 a, stk. 1, nr. 1, om våbenbesiddelse. Den våbenbesiddelse, som der er rejst tiltale for i forhold 2 og 3, er således omfattet af tiltalen i forhold 1, og der kan ikke selvstændigt dømmes for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, ved siden af domfældelse for overtrædelse af straffelovens § 114, stk. 1, nr. 6. Derfor frifindes de tiltalte i forhold 2 og 3.

Thi bestemmes:

De tiltalte SZ, MD, MA og OA er skyldige i terrorisme, til dels forsøg herpå, efter straffelovens § 114, stk. 1, nr. 1 og 6, til dels jf. § 21.

Dagens Gossip

Dagens TV