Læs her, hvor godt det går med kommunernes økonomi

Kommunernes økonomi er god - det viser nye tal fra 2013. Skatteindtægterne er større end udgifterne.

* Det skattefinansierede resultat i alt udviser et overskud på 324 kroner per indbygger. Det er 654 kroner bedre end budgetteret.

* Gennemsnitskommunen har ligesom i 2012 haft et betydeligt bedre driftsresultat end budgetteret. I alt er driftsresultatet 1135 kroner bedre end budgetteret per indbygger. Samtidig er driftsoverskuddet på 2864 kroner per indbygger det største siden 1998.

* Der har været et merforbrug til anlægsudgifter i 2013 på 436 kroner per indbygge. Men driftsoverskuddet har været endnu større, så gennemsnitskommunen kan egenfinansiere sine anlægsudgifter - og tilmed opnå et samlet overskud.

Kilde: Rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, Kora.

/ritzau/

Dagens Gossip