Læsebrev: Kolding var en erhvervsvenlig kommune

Læserbrev af Michael Jensen, byrådskandidat for Socialdemokraterne, Solsortevej 33, 6000 Kolding.

Det er bekymrende at konstatere at Kolding er gået fra at ligge i toppen, ja sågar at  blive kåret til Danmarks mest erhvervsvenlige by i i 2009 til nu at ligge på plads som nummer 73 ud af 98 kommuner.

Det er meget bekymrende at Kolding ikke mere er førstevalg når erhvervsdrivende skal etablere sig i trekantsområdet og Sydjylland for den sags skyld. Den udvikling skal vendes.

Borgmesteren siger, at det kan man rette op på dette ved at fjerne dækningsafgiften og køre med partnerskabsaftaler i stedet for klausuler.

Jeg kunne godt tænke mig at borgmesteren uddyber hvorfor det er han mener, at det skulle være bedre og mere erhvervsvenligt med partnerskabsaftaler i stedet for klausuler. Det tror jeg mange borgere, ville syntes kunne være rigtigt interessant.

Jeg går ud fra at borgmesteren stadig mener, at kommunens samarbejdspartnere skal overholde dansk lovgivning, herunder miljølovgivning , sikkerhedsstandarder, danske overenskomster og man forpligter sig til som kommunal samarbejdspartner at tage lærlinge/elever så vi også i fremtiden har en fødekæde til det danske arbejdsmarked, hvis ikke kommunen skulle stille den slags krav hvem skulle så?

Men hvis borgmesteren ikke mener det er tilfældet så er det rimeligt at det meldes klart ud inden kommunalvalget.

Dagens Gossip

Dagens TV