Læserbrev: For børnenes skyld; husk proportionalitetsprincippet

Læserbrev af Tanya Buchreitz Jensen, socialrådgiver og medlem af Kolding byråd (V), Æblehaven 54, 6000 Kolding.

Da jeg kan forstå, at der har været tvivl om indholdet i mit tidligere læserbrev, må jeg hellere uddybe.

Karina Adsbøl (DF) spørger, om jeg kan oplyse hvor mange gange metoden er benyttet for at dokumentere, at den er implementeret.

Min pointe er jo netop, at familierådslagning ikke er et redskab der skal sættes i værk i alle sager, hvorfor antallet ikke er relevant. Derimod er det vigtigt at have tillid til, at de socialfagligt uddannede medarbejdere kan vurdere, hvornår det er den rette metode eller hvornår det er noget andet, der skal iværksættes. Og det kan vi godt i Kolding – derudover har fagpersonale som sagt været på uddannelse i familierådslagning i januar.

Karina henviser til at have oplevet manglende inddragelse som bisidder for forældre og bedsteforældre til anbragte børn. Jeg antager, at der refereres til sager hvor børn er tvangsanbragt. Det vil sige at der udover socialforvaltningens afgørelse, også har været en dommer, to politikere samt to pædagogisk-psykologisk sagkyndige med til at vurdere barnets behov, herunder også kontakt til relevant netværk.

Inddragelse er og bør være i stor fokus i det sociale arbejde. Der er dog mange måder at inddrage netværket på, hvilket også er det der kan læses i Servicelovens § 47, som der refereres til .

Jeg mener, at familierådslagning er en metode, der skal tages i brug før anbringelsesstadiet og jeg mener ikke det skal være obligatorisk i alle sager.

Dagens Gossip

Dagens TV