Læserbrev: Bylivsstrategi i Kolding Kommune

Byrådet i Kolding kommune har netop vedtaget en bylivsstrategi.

Hvad kan vi som borgere gøre for vores Midtby. Vi har en rigtig god midtby i Kolding, men vi skal være meget bedre til at få det budskab ud.

Der er så mange muligheder i Midtbyen og mulighed for at være kreativ.

Byrådet skal træffe en beslutning om at byen og menneskerne har første prioritet fremfor for eksempel biltrafikken.

Vi har en midtby der skiller sig ud fra mange andre større byer. Kolding midtby har mange åbne pladser, hvor der er mulighed for at tag en pause fra hverdagen, imens man kan opholde sig i solen, som de åbne pladser giver muligheder for.

Byen adskiller sig også fra andre byer, da der er mulighed for at gå på opdagelse, da der er ikke en gågade, der starter i den ene ende og slutter i den anden. Vi har en by, hvor man som ukendt i byen ikke ved, hvad der er af oplevelser rundt om hjørnet. Den nysgerrighed skal vi bruge.

Vi har en midtby, hvor der er mulighed for at gå på opdagelse, og hvor hver del af byen har sit eget særpræget og historie, de historier skal vi give til hinanden.

Flere og flere flytter ind til byen. Det gør de, fordi de gerne vil bruge de muligheder der er at bo i en by

Vi skal bruge midtbyen til at skabe det sociale liv for byens borgere. Midtbyen skal være vores alle sammen ”baghave” og sociale rum. – det er der vi mødes- Ikke kun et sted vi tager hen for at handle ind, men også et sted vi tager hen, for at vores børn kan lege sammen, de voksne kan snakke sammen osv.

Midtbyen skal også bestå af midlertidige oplevelser, som er der for en tid, for så at forsvinde igen og blive erstattet af nye oplevelse. Vi er rigtig godt på vej, så vær med til at fortælle den gode historie om vores midtby.

Dagens Gossip