Læserbrev: Dejligt med nyt plejecenter i Vonsild

Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, medlem af byrådet Kolding for DF, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.

Det var en stor lettelse for mange i Vonsild og omegn, da det lykkedes Dansk Folkeparti, at få et nyt plejehjem i Vonsild med i budgetforliget i 2010. Det gav ro, efter nogle år med spekulationer om eventuel lunkning af Vonsildhave og flytning til bl.a. Seest. Endelig var der vished og sikkerhed for, at Vonsild ikke skulle være uden plejehjem.

Da den beslutning var truffet, har det for mig og Dansk Folkeparti handlet om, at sikre det bedst mulige plejecenter. Det mener jeg er lykkedes.

Det bliver et meget flot plejecenter. Det bliver hyggeligt, med f.eks. gangbro ud i mosen, små enheder hvor man kan sidder og hygge sig sammen, en krostue, en café have og så videre. Der er heller ingen tvivl om, at Vonsild Have bliver en vigtig del af livet i Vonsild. Det nye plejehjem inviterer til, at borgen i Vonsild besøger det, bruger det og bliver en del af livet på det.

Der kommer wellness-faciliteter som både beboere på plejehjemmet og borgere i Vonsild kan benytte.

Jeg kan også godt lide, at man har gjort det børnevenligt, således at besøgende børnebørn og oldebørn - men også børn fra dagpleje, børnehaver og skoler kan besøge Vonsildhave og få en god oplevelse og give gode oplevelser til beboerne.

Der er tænkt rigtig mange nye tanker i Vonsild og nu kan vi glæde os til, at se det nye Vonsild Have skyde op. Det bliver rigtigt godt.

Dagens Gossip

Dagens TV