Læserbrev af Karina Adsbøl, folketingsmedlem (DF), 6580 Vamdrup.
Virkeligheden er, at man ikke ved hvor mange kommuner der anvender metoden familierådslagning.
I et svar i spørgetimen i folketingssalen svare Karen Hækkerup mig dette. Social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup):
Familierådslagning er en blandt flere metoder, der tager udgangspunkt i at inddrage ressourcerne i barnets familie eller netværk. Jeg har ikke kendskab til, hvor mange kommuner der anvender familierådslagning, hverken i anbringelsessager eller i andre situationer, hvor der er behov for en tidlig eller forebyggende indsats, men jeg ved dog, at der er flere kommuner, der har gode erfaringer med metoden. Det giver de udtryk for, når jeg har kontakt til dem. Jeg har selv været ude at overvære, hvordan en sådan familierådslagning kan fungere. Den er rigtig god, fordi den inddrager hele det netværk, der er omkring barnet, og dermed sørger for, at ressourcer, som man ikke lige var klar over var til stede i familien eller netværket, kommer frem. Citat slut.
Der står i § 47 i Serviceloven at kommunalbestyrelsen skal overveje, hvordan der kan ske en systematisk inddragelse af familie og netværk. Dansk Folkeparti ønsker ikke kun, at man skal overveje dette.
Derfor ønsker Dansk Folkeparti, at gøre metoden familierådslagning obligatorisk, da vi har fået rigtig mange henvendelser på, at man ofte ikke inddrager netværket i anbringelsessager, hvilket jeg desværre kender alt til på nærmeste hold, som tidligere frivillig bisidder.
Netværket vil ofte gerne hjælpe, og jeg har desværre ofte oplevet, at bedsteforældre kun har haft lidt kontakt til deres anbragte børnebørn. Hvilken både børn og bedsteforældre var meget kede af. Trods det, at bedsteforældrene havde ressourcer og gerne ville hjælpe, og barnet gerne ville hjem til bedstemor og bedstefar.
Dansk Folkeparti ønsker at tage udgang i barnets behov og det gør denne metode. Samtidig kan den også forebygge anbringelser.
Det er da dejligt, at læse, at metoden familierådslagning endelig er fuldt implementeret i Kolding kommune. Det har jeg arbejdet længe for, også inden valget i 2011 bl.a. igennem flere læserbreve m.m. Da jeg blev valgt til folketinget fortsatte jeg med arbejdet.
Når nu Tanya skriver at metoden er fuldt implementeret, så kan Tanya Buchreitz Jensen måske også fortælle læserne hvor mange gange Kolding kommune har anvendt metoden i 2012? Dette kunne jo være interessant – og så kan Tanya Buchreitz Jensen måske fortælle, om metoden er anvendt i tilstrækkeligt omfang, eller om man har valgt at intensiverer indsatsen, da den måske ikke er anvendt i det omfang den kunne anvendes?
