Læserbrev: Entreindtægter også til Minibyen

Læserbrev af Tanya Buchreitz Jensen (V) og Bjarne Juel Møller (DF), medlemmer af kultur- og fritidsudvalget, Kolding Kommune.

I forlængelse af vort besøg hos Minibyen i Geografisk Have har vi overvejet, hvordan vi kunne tilgodese Minibyen med en andel af entreindtægterne uden, at belaste kommunekassen og uden at formindske entreindtægterne til Geografisk Have.

Samtidig har vi heller ikke noget ønske om, at de besøgende skal opkræves en højere entre for besøg i Geografisk Have og Minibyen!

Vi kan se, at både Geografisk have og Minibyen gør et fantastisk stort og godt arbejde for at skabe nogle gode oplevelser for de besøgende og, da vi er helt sikre på, at besøgetallet vil stige pænt nu, hvor Minibyen også en en del af oplevelserne de besøgende får, når de har betalt entre ved den fælles indgang vil vi foreslå, at 10 procent af de fælles entreindtægter øremærkes til Minibyen.

Vort forslag vil komme på dagsordenen til næste møde i Kultur og Fritidsudvalger i august måned.

Dagens Gossip