Læserbrev af Karina Adsbøl, folketingsmedlem og handicapordfører (DF), Koldingvej 17, 6580 Vamdrup.
Forleden kunne vi læse om den sclerose ramte jægersoldat Niels-Henrik Rasmussen. Han blev nægtet hjælp fra kommunen med den begrundelse, at han havde en rask kæreste, og derfor kunne hun jo hjælpe.
Hvor længe kan man som kæreste/ægtefælle holde til at passe sit fuldtidsarbejde, passe børnene, handle ind, ordne vaske tøj og så videre, mens og samtidig passe sin syge kæreste/mand? Det er en umulig opgave, selv for den der bære viljen i hjertet.
Her skulle vores velfærdssamfund træde til. Man kunne forestille sig en kommunal forebyggende indsats i form af en visitator, der kan se, hvad familien har brug for, så den ikke ender i splittelse.
Desværre udtaler Scleroseforeningen, at denne historie ikke er et særtilfælde, og at de har flere eksempler på sådanne triste sager.
Det har fået mig til at rette henvendelse til socialministeren Karen Hækkerup, jeg har stillet en række spørgsmål.
Ministeren skal gøre rede for, om det er rimeligt, at pårørende skal varetage plejeopgaver i forhold til deres pårørende 24 timer i døgnet uden hjælp fra det offentlige samtidig med, at de skal passe deres arbejde og andre gøremål, og om ministeren mener, at det er rimeligt, at overlade ansvaret til de pårørende, og hvor mener ministeren, at grænsen går i forhold til hvor meget, der kan pålægges de pårørende i forbindelse med hjælpeopgaverne?
