Læserbrev: Flere tilflyttere

Læserbrev af Kim Bronée, byrådskandidat for Socialdemokraterne.

Siden 2010 er der flere der er flyttet fra Kolding Kommune, end der er flyttet hertil. Det er simpelthen ikke godt nok. Vi, der stiller op til byrådet, må tage udfordringen alvorligt, tage arbejdshandskerne på og komme med løsninger.

Ideerne og løsningerne har Socialdemokraterne. Vi er parat til at tage ansvaret på os. Alt for mange arbejder i Kolding Kommune, men kører efter arbejde hjem til en anden kommune, og betaler skat der.

Det skal der laves om på. Vi skal fra kommunens side være opsøgende og fortælle om kommunens gode tilbud og skabe løsninger for den enkelte familie.

Vi har jo mange gode tilbud i Kolding Kommune og vi skal være flere i kommunen. For jo flere vi er, jo mere kan vi sammen.

Det vil jeg arbejde for.

Dagens Gossip