Læserbrev: Forstår ikke lærerne

Skrevet af Elo Christoffersen

27/04/2013

Dagens topnyheder

Læserbrev af Alexander Stangeby Huess, byrådskandidat, Liberal Alliance i Kolding.

Der blev i torsdags sat en stopper for lærerkonflikten. En konflikt der har varet i snart 4 uger og som b.la har medført at, der er kommet snak om at afgangseleverne skal have rykket deres afgangsprøver.

Det er selvfølgelig en ufattelig god nyhed for de ramte børn og, deres familier der har været ufrivilligt fanget i denne situation at, konflikten nu har fået en ende.

Men det der overraskede mig mest i denne situation var useriøsiteten i denne konflikt. Useriøsiteten fra lærernes side. Selvfølgelig kan jeg forstå at, det ikke er særlig fedt at være lockoutet og, at man ikke kan komme på sit arbejde om morgenen.

Men hvorfor siger nogen nej til, at få en mere normaliseret arbejdstid hvor man planlægger undervisningen med skolelederen? Hvorfor sige nej til at, bruge mere tid til det man er ansat for? nemlig at undervise. Det er for mig komplet uforståeligt.