Læserbrev: Gentagelse om kommunens økonomi

Læserbrev af Hans Peter Andersen, byrådsmedlem (V), Kærvænget 5, 6064 Jordrup.

Poul Erik Jensen er nu igen efter et økonomiudvalgsmøde ude med den kendte sang fra hans side.

Der er da slet ingen tvivl om at der skal styres benhårdt, når økonomien skal holdes på det rette spor, og det er bevist gennem de sidste år, at det skal den.

Det må jo være en bevidst strategi fra Poul Erik Jensen at forsøge at tale økonomien ned, måske fordi man som eneste parti ikke var med i budgetforliget.

Det står dog i skærende kontrast til det jeg oplever i det daglige arbejde i udvalg og byråd.

Jeg mindes ikke at have set eller hørt socialdemokrater tale for at mindske udgifterne nogen steder. Det måtte da virkelig være en naturlig reaktion, hvis man mener, at økonomien er så dårlig som Poul Erik Jensen giver udtryk for.

Dagens Gossip