Læserbrev: Glædelig nyhed

Skrevet af Elo Christoffersen

13/10/2013

Dagens topnyheder

Læserbrev af Carsten Pedersen, byrådskandidat for Dansk Folkeparti, Storegade 35c, 6640 Lunderskov.

Det var med stor glæde jeg kunne se i næste års budget, at der ikke er nogen ældre borgere der mister deres hjemmehjælp.

Glæden blev så kun større, da jeg i ugeavisen kunne læse at nu skal de ældre selv bestemme, hvad hjælpen skal bruges til og at det ikke er en ansat ved kommunen der skal bestemme, hvad den ældre skal have lavet på hvilke tidpunkter.

Det har altid været min holdning at den ældre selv skulle tildeles et antal timer og så er det den ældre selv, der skulle bestemme hvad der skal laves.

Det kunne jo være den ældre havde brug for støvsugning eller en snak og en kop kaffe, hvis der nu er sket noget i den ældres liv som personen gerne vil have luft for. Ja så skal der være mulighed for det sammen med en hjemmehjælper.