Læserbrev: God løsning for lokalsamfundet

Læserbrev af Bjarne Juel Møller, byrådsmedlem for Dansk Folkeparti og næstformand i Teknik- og boligudvalget, Bjerggade 13, 6000 Kolding.

Mange bekymringer blev fejet til side, da vi i Teknik- og Boligudvalget havde møde om Regionens ændringer og nedlæggelse af busruter.

I Dansk Folkeparti har vi været meget optaget af, at de unge i de mindre lokalsamfund, stadig skal kunne komme til og fra deres uddannelse og, at borgerne i øvrigt, skal kunne blive transporteret til en overkommelig pris.

Nu har hele udvalget samarbejdet om en løsning, som betyder, at der fortsat vil være busser på de afgange, som bl.a. betjener uddannelsesstederne. Derudover indføres flextur-ordning til en rimelig pris. I stedet for de oprindeligt foreslåede 89 kr., kommer det fra Jordrup til Kolding kun til at koste 38 kr.

Den nye ordning kommer til at gælde i hele Kommunen, dog undtaget internt i Kolding by, hvor der er bybusser.

Det betyder, at man får glæde af ordningen rigtig mange steder og det gør det mere attraktivt, at bosætte sig i de mindre lokalsamfund. Det har været meget vigtigt for mig og Dansk Folkeparti.

Dette er samtidig et godt eksempel på, at når vi samarbejder på tværs af partierne, så opnås der også gode resultater.

Dagens Gossip